Den sociale indsats Bydelsmødre modtog Kronprinsparrets Sociale Pris 2019, fordi de hver dag er med til at løfte og styrke minoritetskvinder, og fordi den måde, de griber udfordringen an på, både er vellykket, nytænkende og betydningsfuld.
Operasanger Elsa Dreisig modtog Kronprinsparrets Kulturpris 2019 for med sin vokal at ramme publikum med en renhed, der både vidner om sanselig melankoli, kunstnerisk overskud og alsidighed.