Kunsthal Aarhus vinder Udstillingsprisen Vision 2019 med en kunstudstilling, der udforsker ekstremsportens univers
Med ideen til udstillingen ’Go Extreme’ har kurator Peter Ole Pedersen og Kunsthal Aarhus vundet Udstillingsprisen Vision 2019. I udstillingen vil kunstnere udforske krop og sind i ekstreme sportspræstationer. Udstillingsprisen Vision uddeles af Bikubenfonden, og sammen med prisen modtager Kunsthal Aarhus 5 mio. kr. til at realisere udstillingen, der kan opleves fra midten af 2021.