Gå til indhold
Fascinerende billeder fra dansk naturperle

Pressemeddelelse -

Fascinerende billeder fra dansk naturperle

Bikubenfonden har netop lanceret ny hjemmeside som foreløbig kulmination på omfattende fotoprojekt med fotograf Casper Tybjerg. Hjemmesiden er fyldt med Tybjergs fascinerende naturbilleder og omfattende materiale om naturperlen Svanninge Bjerge på Sydfyn.

I det tidlige forår 2012 drog naturfotograf Casper Tybjerg af sted på sin første fotomission i Bikubenfondens naturområde Svanninge Bjerge på Sydfyn. Siden da har han taget flere tusinde smukke billeder i området, som strækker sig over 586 hektar, hvor han følger naturen på nærmeste hold, på alle tider af døgnet og på alle årstider. Fotoprojektet strækker sig indtil videre til og med 2014.

Bikubenfonden har netop lanceret en ny hjemmeside, hvor man kan nyde et stort udsnit af Casper Tybjergs fascinerende naturbilleder og læse om Svanninge Bjerge, der er et smukt, kuperet landskab, formet under sidste istid.

- Hjemmesiden skal formidle viden om naturen af høj faglig kvalitet til et bredt publikum lige fra fagfolk til skoler og til familien, der planlægger skovtur i Svanninge Bjerge. Og så skal den vise naturens udvikling over tid. Dels den udvikling, vi bevidst har igangsat i området med henblik på øget biodiversitet, og dels den naturlige udvikling hen over årstider og årene, der går. Vi håber med denne hjemmeside at sprede vores egen begejstring over den danske natur og vise, at man faktisk ikke behøver at rejse helt om på den anden side af jordkloden for at blive overvældet af naturens mangfoldighed og skønhed. Den oplevelse kan man få lige her midt i Danmark, siger Bikubenfondens kommunikationschef Trine Gammelgaard.

Enestående naturområde under udvikling

Som det eneste sted i Danmark kan man i Svanninge Bjerge opleve hele Danmarks vegetations- og skovhistorie – fra sidste istid og frem til nu i ét sammenhængende naturområde. I området findes en rigdom af natur- og kulturhistoriske spor med en meget varieret jordbund, bakker og våde lavninger, der har givet flora og fauna helt særlige betingelser.

For at sikre betingelser for biodiversitet har Bikubenfonden omdannet store områder i Svanninge Bjerge til overdrev og græsningsskov og sat kvæg af racen Welsh Black ud for at afgræsse området. Svanninge Bjerge skal være tilgængeligt for alle, der har lyst at opleve områdets mangfoldighed. Men samtidig skal stedets unikke karakter bibeholdes med relativt uforstyrrede yngleområder, udvikling af sårbare naturtyper og en autentisk fornemmelse af landskabets ro og storhed. En lang række vådområder er desuden blevet gendannet, og i alt omkring 50 vådområder er under udvikling med henblik på at sikre levevilkår for planter og dyr, som er afhængige af de våde områder.

Fotograf med naturen i fokus

Casper Tybjerg blev allerede som 24-årig kåret som Danmarks bedste naturfotograf af Canon, WWF og Jyllands-Posten. I 2006 blev han valgt som Nikons ambassadør i Danmark, og har indtil videre rejst med sine kameraer på fotomission i 47 lande for bl.a. UNESCO. Han er forfatter til 12 bøger og har sammenlagt produceret langt over en million billeder, der er blevet publiceret i 193 lande.

- Formidlingsprojektet i Svanninge Bjerge er yderst interessant. Som professionel fotograf har man sjældent lejlighed til at fordybe sig i en opgave over adskillige år. Men Bikubenfonden har givet os mulighed for at arbejde langsigtet og strategisk i området, og dermed for første gang vise, hvordan naturen udvikler sig over tid. Selvom vi kun er godt halvvejs i mål, kan vi allerede ane konturerne af resultatet. Jeg håber, at mange vil finde inspiration i den nye hjemmeside og måske endda selv besøge Svanninge Bjerge. Det er vigtigt at huske sit kamera, siger fotograf Casper Tybjerg, direktør i familievirksomheden TTF aps.

Det omfattende billedmateriale vil Bikubenfonden stille vederlagsfrit til rådighed for forsknings- og uddannelsesmæssige formål.


Related links

Emner

Kategorier


Bikubenfonden er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til gavn for samfundet, primært inden for kultur og sociale formål.

Udover at uddele midler til projekter inden for kultur og sociale formål, udvikler Bikubenfonden også egne projekter, herunder prisuddelingerne Årets Reumert, Kronprinsparrets Priser og Bikubenfondens Museumspriser. Som led i visionen om, at fonden skal være aktivt engageret i pleje og bevaring af den danske natur, ejer og driver Bikubenfonden naturområdet Svanninge Bjerge på Sydfyn.

Kontakt

Iben Haugaard

Iben Haugaard

Pressekontakt Kommunikationschef 26 22 09 26
Jeppe Bo Rasmussen

Jeppe Bo Rasmussen

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på kunstområdet 24 40 18 97
Emilie Beck Vestergaard

Emilie Beck Vestergaard

Pressekontakt Content Manager Visuel kommunikation 20 95 22 70
Karen Marstrand Mygind

Karen Marstrand Mygind

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på socialområdet 31 58 43 74
Emilie Refsgaard

Emilie Refsgaard

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på socialområdet (barselsvikar) 30 48 46 40
Marie Futtrup

Marie Futtrup

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder 31 78 59 27