Gå til indhold
Kronprinsparrets Priser 2017, Fotograf: Agnete Schlichtkrull
Kronprinsparrets Priser 2017, Fotograf: Agnete Schlichtkrull

Pressemeddelelse -

Kronprinsparrets Priser vender tilbage til Aalborg

Når ekstraordinære indsatser inden for kunst, kultur og socialt arbejde skal hædres med Kronprinsparrets Priser, kommer det til at foregå i Musikkens Hus i Aalborg. Showet produceres i samarbejde med DR og sendes live på DR1 lørdag den 24. november kl. 21.

Kronprinsparrets Priser afholdes hvert år i skiftende danske byer, og i år vender prisuddelingen tilbage til Aalborg. Her vil D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen indtage scenen i Musikkens Hus og hædre fremragende præstationer inden for kunst og kultur og sociale indsatser. Sidste gang Kronprinsparrets Priser blev afholdt i Aalborg var åbningsåret for Musikkens Hus 2014.

Nordjyllands kulturelle samlingspunkt
Aalborg er Danmarks tredjestørste kommune og et kulturelt samlingspunkt for hele Region Nordjylland. Her kan du blandt andet opleve moderne kunst i det Alvar Alto-tegnede kunstmuseum Kunsten eller store sports- og kulturevents i Gigantium. Historisk er byen kendt for sin store havneindustri. Den eksisterer stadig, men i dag er havnefronten forvandlet til en sammensmeltning af erhverv, boliger, kunst og kultur. Blandt andet finder man på havnen oplevelseshuset for arkitektur og design Utzon Center, som i år fejrer 100-året for bysbarnet Jørn Utzons fødsel. Musikkens Hus, der lægger scene til Kronprinsparrets Priser, ligger også på Havnefronten. Området er under stadig udvikling, og i øjeblikket planlægges opførelsen af verdens største kunstværk i glas, Cloud City af argentinske Tomás Saracenos, på en industrigrund, der tidligere husede De Danske Spritfabrikker.

Modtagere af stjernedryspriser afsløres
Kronprinsparrets Priser 2018 bliver som de foregående år en festlig aften med kunstneriske indslag centreret om Kronprinsparrets overrækkelse af fire priser. Modtagerne af Kronprinsparrets Kulturpris og Kronprinsparret Sociale Pris bliver først afsløret i Musikkens Hus den 24. november, mens to stjernedryspriser bliver offentliggjort i tiden op til prisuddelingen.

FAKTA

Kronprinsparrets Priser blev indstiftet i 2004 som Bikubenfondens bryllupsgave til Kronprinsparret. Formålet med Kronprinsparrets Priser er at synliggøre og anerkende den ekstraordinære præstation inden for dansk, grønlandsk og færøsk kultur og socialt arbejde. Læs mere om Kronprinsparrets Priser på: www.bikubenfonden.dk/kronprinsparrets-priser

Billetsalg til Kronprinsparrets Priser i Musikkens Hus sættes i gang 5. oktober via Ticketmaster.

Du kan se Kronprinsparrets Priser 2018 på DR1 lørdag den 24. november klokken 21.00 og følge prisuddelingen online på:

www.dr.dk/tv/live/dr1
www.facebook.com/dr1
www.facebook.com/bikubenfonden
www.facebook.com/detdanskekongehus

#kronpriser

Emner

Kategorier


Bikubenfonden arbejder med at nyskabe muligheder for unge på kanten og for aktuel scene- og billedkunst.

Kontakt

Iben Haugaard

Iben Haugaard

Pressekontakt Kommunikationschef 26 22 09 26
Jeppe Bo Rasmussen

Jeppe Bo Rasmussen

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på kunstområdet 24 40 18 97
Emilie Beck Vestergaard

Emilie Beck Vestergaard

Pressekontakt Content Manager Visuel kommunikation 20 95 22 70
Karen Marstrand Mygind

Karen Marstrand Mygind

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på socialområdet 31 58 43 74
Emilie Refsgaard

Emilie Refsgaard

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på socialområdet (barselsvikar) 30 48 46 40
Marie Futtrup

Marie Futtrup

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder 31 78 59 27

Relateret materiale