Få vores nyheder på mail

​Netværk skal styrke viden om, hvordan vi øger unges livsmestring

Pressemeddelelse   •   Okt 09, 2019 12:00 CEST

”Vi skal være bedre til at bruge data og dokumentation for at gøre mere af det, der kan flytte den enkelte og mindre af det, der ikke gør en forskel," siger socialchef i Bikubenfonden, Sine Egede.

Bikubenfonden igangsætter et netværk, der skal blive klogere på at indfange og dokumentere virkningen af socialt arbejde med de unge.

Bikubenfonden arbejder for at løfte flere unge fra kanten ved at øge deres livsmestring og for at lykkes med den mission, er det afgørende med mere viden om, hvilke indsatser, der virker. Derfor igangsætter fonden et netværk, der skal blive klogere på, hvordan vi måler virkning og progression i forbindelse med arbejdet med de unge.

”Vi skal være bedre til at bruge data og dokumentation for at gøre mere af det, der kan flytte den enkelte og mindre af det, der ikke gør en forskel. Meningen er også at kvalificere dialogen på feltet om, hvordan vi arbejder med måling og dokumentation,” siger Sine Egede, chef for socialområdet i Bikubenfonden.

Gennem flere år har Bikubenfondenstøttet eksperimenterende helhedsorienterede og/eller skræddersyede sociale indsatser med det formål at styrke udsatte unges evner til at mestre livet. Fonden er i dette arbejde stødt på flere barrierer i forhold til at indfange og dokumentere udviklingen hos de unge – de ‘små’ skridt hos den enkelte, der på længere sigt gør ham eller hende i stand til at tage en uddannelse eller klare et job.

”Vi oplever, at det er vanskeligt for mange sociale organisationer at opnå accept af de resultater, der bliver skabt, når de ikke kan måles i forhold til, om den unge er kommet i job eller uddannelse. Samtidig oplever vi også, at det er vanskeligt for mange organisationer at skabe en systematik i opfølgningen på de unges progression undervejs i indsatserne. De to udfordringer ønsker vi nu at sætte fokus på gennem netværket og ved at dele vores læringer undervejs,” forklarer Sine Egede om baggrunden for netværket.

Netværket, der vil blive faciliteret af Oxford Research og Copenhagen Dome i samarbejde med Bikubenfonden, mødes tre-fire gange det første år. I første omgang deltager Bikubenfondenssamarbejdspartnere: Hjem til Alle alliancen, KBH+, Højskole uden mure, Stemmer fra Blokken og Sportucation.

Bikubenfonden arbejder med at nyskabe muligheder for unge på kanten og for aktuel scene- og billedkunst.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.