Få vores nyheder på mail

​Udstillingsprisen Vision: Sæt gang i de visionære idéer

Pressemeddelelse   •   Aug 30, 2019 10:08 CEST

Bikubenfonden inviterer nu museer, kunsthaller og andre udstillingsaktører til at sætte gang i idéudviklingen og komme med oplæg til den mest visionære udstilling, der tager afsæt i billedkunsten til årets udgave af Udstillingsprisen Vision.

Udstillingsprisen Vision er Bikubenfondens årlige tiltag, hvor idéer til visionære udstillingsformater med nutidig relevans får mulighed for at blive realiseret med op til 5 mio. kr. i støtte til vinderidéen. Med prisen ønsker Bikubenfonden at kigge fremad og fordre til at nytænke udstillingsformatet på billedkunstområdet.

”Vi stiller ressourcer til rådighed for at stimulere idéer til at nytænke udstillingen som format. Vi håber, at vi med dette tiltag kan inspirere til at tænke: 'Hvis jeg kunne lave den udstilling, jeg ville, hvad skulle det så være? Hvad ville være den allermest interessante og nødvendige udstilling med afsæt i billedkunsten?' Vi ønsker at skabe et frirum til at tænke de visionære tanker”, siger Bikubenfondens chef for kunstområdet, Mette Marcus.

Midler til udvikling
En jury bestående af syv fagfolk fra relevante brancher vurderer alle indkomne idéoplæg. 3-5 idéer bliver valgt ud til en kvalificeringsrunde, hvor deltagerne modtager 20.000 kr. til videreudvikling af deres idéer. Herefter udpeger juryen den endelige vinder, der kan få op til 5. mio kr. i støtte. Juryen vurderer i kvalificeringsrunden også en realistisk budgetlægning. Både store og små udstillinger har mulighed for at vinde Udstillingsprisen Vision.

Juryen er sammensat af personer med stærke kompetencer indenfor kunsthistorie, kuratering, formidling og rumlig iscenesættelse og Bikubenfonden er repræsenteret af direktør Søren Kaare-Andersen og chef for kunstområdet, Mette Marcus.

Deadline for indsendelse af idéer er den 4. december 2019.
Læs mere her: https://www.bikubenfonden.dk/udstillingsprisen-vision

Inspiration
Her kan du se, hvordan tre tidligere vindere af Udstillingsprisen Vision på hver deres måde har skabt udstillinger, der har rykket ved idéen om, hvad en udstilling kan være.

Mind the Gut – Medicinsk Museion
https://vimeo.com/356632894

Sister Academy – Sisters Hope og Den Frie
https://vimeo.com/356638253

Wunderkammer – Esbjerg Kunstmuseum
https://vimeo.com/356635259

Juryen til Udstillingsprisen Vision 2020

  • David Zahle – arkitekt og partner i BIG Bjarke Ingels Group
  • Helga Just Christoffersen – executivedirector, Art Hub Copenhagen
  • Jacob Wamberg – professor dr.phil. i kunsthistorie, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet
  • Julian Juhlin – scenograf
  • Malene Vest Hansen - lektor i kunsthistorie, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet
  • Mette Marcus – chef for kunstområdet, Bikubenfonden
  • Søren Kaare-Andersen – direktør, Bikubenfonden

Bikubenfonden arbejder med at nyskabe muligheder for unge på kanten og for aktuel scene- og billedkunst.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.