Gå til indhold
Bikubenfonden søger ansvarlig for kommunikation og public affairs på socialområdet

Nyhed -

Bikubenfonden søger ansvarlig for kommunikation og public affairs på socialområdet

Vil du være med til at skabe varige forandringer for unge på kanten af samfundet? Og forstår du at samle forskellige aktører om en fælles dagsorden, formidle ny viden til landets beslutningstagere og skabe kommunikationsstrategier, der er med til at drive en udvikling? Så er du måske den medarbejder, vi søger som ansvarlig for kommunikation og public affairs på socialområdet.

I Bikubenfonden har vi fokus på to områder i vores filantropiske arbejde: unge på kanten og aktuel scene- og billedkunst. På socialområdet arbejder vi for at skabe systemiske forandringer for unge udsatte ved at generere ny viden og teste nye løsninger på området, og i den forbindelse har vi brug for en stærk kommunikatør med erfaring i public affairs arbejde.

Som ansvarlig for kommunikation og public affairs på socialområdet kommer du til at arbejde med at samle interessenter om nyskabende løsninger, skabe samtaler og debat, formidle ny viden og sætte dagsordner, der kan lede mod den forandring, vi ønsker. Samtidig vil du i tæt samarbejde med kommunikationschefen arbejde med den overordnede kommunikation af Bikubenfonden. Fonden er i disse år er under stærk udvikling, og vi arbejder i øjeblikket mod at skabe et community inden for vores fokusområder. 

Vi har en stor tro på, at samarbejde kan inspirere os, styrke os og gøre os mere modige – det gælder både internt i Bikubenfonden, og når vi agerer som udviklingspartner sammen med andre organisationer. Derfor søger vi en person, der er parat til at kaste sit politiske indblik, sin brede kommunikationsfaglighed og sit stærke engagement ind i arbejdet og dele ud af sin mangeårige erfaring og stærke kompetencer.

Dine arbejdsopgaver

  • Udvikle strategier og mål på tværs af politik og kommunikation, der kan være med til at drive en udvikling på socialområdet.
  • Følge den politiske udvikling og bidrage med reaktioner i pressen og på SoMe, som tapper ind i den politiske samtale
  • Eksekvere kampagner, der formidler viden og sætter samtaler og debat i gang og som kobler lokale eksperimenter med nationale agendaer
  • Koordinere kommunikation med vores samarbejdspartnere
  • Sparring ift. tilsvarende opgaver på kunstområdet.
  • Koncernkommunikation og rådgivning af talspersoner
  • Bidrage til transparens og god dialog i vores arbejde

Arbejdet er præget af mange forskelligartede opgaver, og det er afgørende, at du kan tage ansvar og arbejde selvstændigt og er interesseret i både strategiudvikling og praktisk eksekvering.

Din profil
Du har en relevant uddannelse som fx journalist, cand. comm. eller lign. samt mange års erfaring med kommunikationsarbejde på socialområdet i fx en NGO, et ministerium, som politisk journalist eller på kommunikationsbureau. Vi søger en person, der:

  • Har et stærkt drive og mod til at afprøve nye veje
  • Har indblik i politiske processer og kommunikation på socialområdet
  • Har erfaring med at arbejde med strategisk målsætning såvel som praktisk eksekvering
  • Er sikker og erfaren i skriftlig kommunikation
  • Er god til både at give og modtage feedback
  • Har erfaring med at lede kommunikationskampagner efter strategiske mål
  • Kan sætte en dagsorden i både traditionelle og på sociale medier
  • Har erfaring med at bruge sin kommunikationsfaglighed i mange forskellige sammenhænge

I Bikubenfonden arbejder du tæt sammen med fagspecialister på socialområdet. Samtidig har du et lille team af kommunikationsfaglige i ryggen, som bidrager med feedback og faglig sparring - ligesom du forventes at bidrage med din faglige støtte og feedback. 

Der er tale om en fuldtidsstilling, som ønskes besat snarest. I jobbet vil du referere til kommunikationschef Iben Haugaard. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at tage kontakt på ih@bikubenfonden.dk eller 26220926. Ansøgningen sendes til ih@bikubenfonden.dk

Der er deadline for ansøgninger 6. august kl. 12. Samtaler vil ligge i uge 33-34.

Emner

Kontakt

Iben Haugaard

Iben Haugaard

Pressekontakt Kommunikationschef 26 22 09 26
Jeppe Bo Rasmussen

Jeppe Bo Rasmussen

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på kunstområdet 24 40 18 97
Emilie Beck Vestergaard

Emilie Beck Vestergaard

Pressekontakt Digital redaktør Digital og visuel kommunikation 20 95 22 70
Emilie Refsgaard

Emilie Refsgaard

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på socialområdet (barselsvikar) 30 48 46 40
Marie Futtrup

Marie Futtrup

Pressekontakt Senior kommunikationskonsulent 31 78 59 27