Gå til indhold
Er du Bikubenfondens nye studentermedhjælper på kunstområdet?

Nyhed -

Er du Bikubenfondens nye studentermedhjælper på kunstområdet?

Vil du med i maskinrummet hos en fond i rivende udvikling? Og kunne du tænke dig at være med til at nyskabe muligheder for aktuel billed- og scenekunst? Så kig med her. Lige nu søger vi nemlig en ny studentermedhjælper til Bikubenfondens kunstteam.

I Bikubenfonden har vi fokus på to forskellige områder i vores arbejde: unge på kanten og aktuel scene- og billedkunst. På kunstområdet arbejder vi for at bane vejen for kunstnerisk udvikling ved at skabe rum for eksperimenter, nytænkning og kunstinstitutioners udvikling – alt sammen for at bidrage til samfundsmæssige forbedringer gennem at øge kunstens betydning for flere – og flere forskellige – mennesker.

Som studentermedhjælper på kunstområdet bliver du tilknyttet et lille team, men vil have stor berøring med hele organisationen, som består af ca. 40 kolleger, og indgå i et tværgående team af studentermedhjælpere.

Du vil komme til at arbejde med:

  • Kontakt til bevillingsmodtagere telefonisk og pr. mail, samt sagshåndtering i vores bevillingssystem
  • Udarbejdelse og grafisk opsætning af skriftligt materiale (primært Power Point og Word) til bl.a. bestyrelsesmøder, nyhedsbreve og øvrig kommunikation
  • Koordinering og booking af møder inkl. forberedende og opfølgende arbejde – herunder udarbejdelse af præsentationer og mødereferater, indhentning af informationer etc.
  • Desk-research i forbindelse med nye initiativer inden for vores fokusområder
  • Assistance i forbindelse med seminarer og andre arrangementer
  • Andre ad-hoc opgaver i relation til vores aktiviteter

Vi søger en studentermedhjælper, der:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse på tredje eller starten af fjerde studieår.
  • Har gode IT-kundskaber og ikke er tal– og Excel forskrækkede
  • Gerne har flair for basal billedbehandling og grafisk opsætning i Word og Power Point
  • Formår at kommunikere klart og præcist – både mundtligt og skriftligt
  • Har øje for detaljen og finder stor nydelse i struktur og en velplanlagt kalender
  • Trives i et arbejdsmiljø, hvor vi insisterer på at have det godt og sjovt, selvom der indimellem er højt tempo
  • Kan arbejde selvstændigt og samvittighedsfuldt og samtidig bevare overblikket over mange små og store opgaver

Stillingen forudsætter ikke særlig faglig indsigt i kunstområdet, men du må gerne have et drive for at være med til at skabe forandringer i samfundet og en naturlig nysgerrighed på kunstens verden. Den gennemsnitlige arbejdstid for jobbet er 15 timer om ugen.

I jobbet kommer du til at referere til kunstchef Dina Vester Feilberg.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingspartner Klaus Ib Jørgensen på kij@bikubenfonden.dk, ansøgning og CV sendes til samme mail.

Deadline for ansøgning er tirsdag den 18. juni 2024 kl. 23.59.

Samtaler afholdes i uge 26. Forventet opstart er starten af august 2024.

Om Bikubenfonden:
Bikubenfonden er en erhvervsdrivende fond, der arbejder med at nyskabe muligheder for unge på kanten og for aktuel scene- og billedkunst. Vi er en værdibåret organisation, hvor tilliden til den enkelte og til fællesskabet trumfer rigide regler og rammer. En organisation, hvor udvikling stortrives, og engagementet er ekstraordinært. Trivslen er god, dialogen er åben og fagligheden er høj. I Bikubenfonden tager vi ansvar for hinanden og for det samfund, vi er en del af. Vi er initiativtagere til og del af communityet Thoravej 29, som du kan læse om her. Bemærk dog, at arbejdsstedet pt. er Enigheden på Lygten 39.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jeppe Bo Rasmussen

Jeppe Bo Rasmussen

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på kunstområdet 24 40 18 97