Nyhed -
Kreditorbogholder til otte måneders fuldtids vikariat
Er du skarp indenfor kreditorstyring? Og kan du lide alsidigheden i at have mangeartede opgaver i en travl hverdag, hvor fællesskabet er betydningsfuldt? Så er det dig, vi leder efter.
Din rolle
I stillingen som kreditorbogholder kommer du til at sidde i et dynamisk team på fem medarbejdere, hvor du sammen med resten af teamet refererer til regnskabschefen. Du skal trives med at arbejde selvstændigt og have gode kommunikationsevner, idet jobbet byder på en stor kontaktflade blandt kunder og kollegaer.
Hos Bikubenfonden bliver du en del af et harmonisk team, hvor fleksibilitet, humor og en uformel tone vil være en del af dagligdagen. Du læres grundigt op og bliver klædt ordentligt på til dagligdagens opgaver. Du vil arbejde på et kontor med central beliggenhed i København V. Der vil være mulighed for fastansættelse efter vikariatet.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
- Automatisk bankafstemning
- Bogføring og godkendelser
- Bogføring og udbetaling af kørsel og udlæg
- Bogføring af debitor indbetaling
- Forsikringer
- Rykkere
Din profil
Din personlighed opfattes som imødekommende samtidig med, at du som person er selvkørende, struktureret, pligtopfyldende og målfokuseret – således at deadlines altid overholdes. Du evner derfor at arbejde selvstændigt og er grundig i eksekvering af arbejdsopgaver, samt sætter en ære i at få dem løst.
- Du får tildelt et stort ansvar i stillingen, hvorfor du har et solidt kendskab til bogholderi.
- Du er digital fokuseret og rutineret bruger af Navision Dynamic, Expense management, document capture og har erfaring med automatisk bankafstem.
- Du skriver og taler flydende dansk.
Hvorfor søge denne stilling?
Bikubenfoden samarbejder med Adecco, så har du spørgsmål til jobbet, som ikke fremgår i annoncen, er du velkommen til at kontakte Adecco via Tasja.sejerup@adecco.dk
Søg stillingen allerede i dag, vi har blot brug for dit CV og en ansøgning, hvor du forklarer, hvorfor du passer til denne stilling.