Naturen kan styrke unge på kanten – men det sker ikke automatisk

Unge på kanten af samfundet kan potentielt få stor gavn af mødet med naturen. Men potentialet forløses langt fra altid. Det viser en ny rapport fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, som har undersøgt sociale indsatser i ’Natur til et godt liv – Laboratoriet’ og identificeret seks principper for den videre udvikling af det natursociale felt.

”At vi skal herud og så bare være i skoven, synes jeg er lidt kedeligt. Jeg kan ikke lide at være i skoven... Alle de krybdyr der bare kravler på én, det synes jeg er ulækkert.”

Sådan oplever en 14-årig dreng sit møde med naturen, mens en 16-årig dreng derimod oplever et reelt positivt udbytte:

”Det giver en indre ro inden i mig… Det er sådan lidt et frirum for mig at komme ud i naturen.”

Begge drenge har deltaget i natursociale indsatser målrettet unge på kanten, som indgår i rapporten ‘Natur til et godt liv – unges fortællinger om deres møder med naturen’. De unges vidt forskellige oplevelse medog udbytte af naturmødet er én af hovedpointerne i forskningsrapporten, som Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet har udarbejdet for ’Natur til et godt liv – Laboratoriet’.

”Rapporten afliver myten om, at hvis vi blot sender unge udsatte ud i naturen, så får de det automatisk bedre. Ja naturen rummer et stort potentiale for, at unge kan flytte sig igennem naturintegrerede indsatser. Men det sker langt fra altid,” siger Caroline Vandt Madsen, der er projektleder på ’Natur til et godt liv – Laboratoriet’ i Bikubenfonden og fortsætter:

”Mens nogle unge fordyber sig i naturen, føler andre unge sig fortabt og på vildspor, fordi vi voksne ikke har gennemtænkt naturmøderne og sammenhængen til den øvrige indsats godt nok. Det er en vigtig læring, som viser, hvorfor der er behov for, at vi i fællesskab får udviklet og styrket det her felt til gavn for unge på kanten.”

Mødet med naturen
Undersøgelsen har fulgt fire sociale indsatser for unge, som slås med eksempelvis mistrivsel, diagnoser, ensomhed, mobning, kriminalitet eller misbrug. Fællesnævneren for de sociale indsatser er, at de forsøger at indtænke naturmødet og aktiviteter i naturen som en del af indsatsen. Forskerne har deltaget i naturaktiviteterne og interviewet både deltagende unge og fagprofessionelle fra indsatserne.

”Vores forskning viser blandt andet, at naturmøderne kan trække de unge væk fra en dagligdag, hvor de oplever ikke at slå til eller passe ind, og åbne deres øjne for, at de har ressourcer, som de ikke vidste, de besad. Det kan hjælpe dem i deres dagligdagsliv ved at styrke deres sociale relationer, trivsel og livsmestring,” siger professor Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning.

Undersøgelsen identificerer seks særlige kvaliteter, som har vist sig at være definerende for de unges oplevelse af at være i naturen. Kvaliteterne har overskrifterne: ’sammen’, ’det vi bare gør’, ’på opdagelse’, ’åbne sanser’, ’de store spørgsmål’ og ’food for thought.

Samlet set peger undersøgelsen på, at de unges naturmøder er defineret ved at åbne og stimulere sanserne, ved at ritualer, rutiner og regler skaber struktur og forudsigelighed, og ved at de unge er del af et fællesskab og kan gå på opdagelse sammen og hver for sig. De unge fortæller også om at tilegne sig nye færdigheder, få vækket deres videbegær og om, at der rejser sig store og vigtige refleksioner om deres eget liv og eksistens.

Udvikling af feltet
Det er dog langt fra altid, at de unge oplever naturmødet i indsatserne som meningsfulde. Det afhænger af, hvordan de enkelte naturmøder tænkes ind i den samlede indsats. Derfor har forskerne i rapporten udarbejdet seks principper til, hvordan natursociale indsatser kan lykkes bedre med at forløse potentialet i unges naturmøder.

Først og fremmest bør indsatserne rammesætte unges naturmøder ved at arbejde med flere og gerne alle seks kvaliteter ved unges oplevelse af at være i naturen. Her bør indsatserne have blik for unges muligheder for at udvikle viden om og evne til at begå sig i naturen.

Naturmøderne bør heller ikke blot reduceres til en feel-good aktivitet og en pause fra de unges hverdagsliv, men også åbne rum for, at de unge kan reflektere over livets store spørgsmål, der kan berige den unges øvrige liv og hverdag.

Endelig bør de sociale indsatser skabe større sammenhæng mellem naturmøderne og den samlede indsats, så det ikke er den unges eget ansvar at fastholde og oversætte udbyttet af naturmødet.

De seks principper vil danne afsæt for det videre arbejde i ’Natur til et godt liv – Laboratoriet’, fortæller projektleder Caroline Vandt Madsen:

"Unge på kanten bliver ‘udsat’ for naturen – og det gøres med forskellig succes. Derfor har Bikubenfonden sat sig for at styrke og udvikle det natursociale arbejde. Rapporten anviser nye veje til, hvordan vi i samarbejde med feltet kan blive endnu bedre til at knække koden for, hvordan natursociale indsatser kan styrke unge på kanten”.

Laboratoriet’ er blevet til i 2017 på initiativ fra Bikubenfonden og Skovskolen, Københavns Universitet, og formålet er at udvikle og kvalificere nye metoder i det natursociale arbejde. Laboratoriet samarbejder tæt med en række kommuner, organisationer og forskere om, hvordan naturintegrerede indsatser kan styrke trivsel og livsmestring hos unge på kanten af samfundet.

Læs hele rapporten her: Natur til et godt liv - Unges fortællinger om deres møder med naturen.