Gå til indhold
Nikolaj Koppel er vært ved Kronprinsparrets Priser 2014

Nyhed -

Nikolaj Koppel er vært ved Kronprinsparrets Priser 2014

Det er tiende gang, at Kronprinsparrets priser bliver uddelt og i den anledning har Nikolaj Koppel indkaldt assistance fra Lars Hjortshøj. Han vil, aftenen igennem, guide seere og publikum gennem højdepunkter fra de tidligere prisuddelinger – og så har han mødt tidligere vindere for at høre, hvad priserne har betydet for dem.

Kronprinsparrets Priser har fokus på talentudviklingen i det danske kulturliv og for at markere det, vil de optrædende musikere, for en stor del, bestå af nye, talentfulde solister og bands.

Shaka Loveless og Broken Twin er nogle af de navne, som vi kan røbe på nuværende tidspunkt, men der er også overraskelser i vente.  Deriblandt nogle af de helt store publikumsfavoritter…

De tidligere modtagere af Kronprinsparrets Stjernedryspriser singer-songwriter Nive Nielsen og violinist Rune Tonsgaard Sørensen optræder desuden med en ny komposition af Nive Nielsen.

Rød løber på dr.dk
Optakten til showet bliver streamet på dr.dk allerede kl. 19.20. Her er Ulla Essendrop vært på den røde løber, når nye og gamle prisvindere, kendte ansigter og selvfølgelig Kronprinsparret selv ankommer til Musikken Hus. Når tv-showet er slut på DR1 kl. 21.30, tager Ulla Essendrop igen over og interviewer aftenens vindere og gæstestjerner live på dr.dk.

Formålet
Kronprinsparrets Priser blev indstiftet af Bikubenfonden i 2004 som en bryllupsgave til Kronprinsparret.

Formålet med prisuddelingen er at synliggøre og anerkende den ekstraordinære præstation inden for dansk og grønlandsk kultur og socialt arbejde.

Blandt de tidligere modtagere af Kronprinsparrets Kulturpris kan nævnes Olafur Eliasson og holdet bag Borgen og Forbrydelsen, mens Kronprinsparrets Sociale Pris tidligere er gået til bl.a. Natteravnene og Ungdommens Røde Kors.

Kronprinsparrets Priser afholdes den 27. september 2014 i Musikkens Hus i Aalborg og sendes direkte på DR1 kl. 20:00.

www.kronprinsparretspriser.dk
www.dr.dk

www.facebook.com/dr1 #kronpriser

Denne pressemeddelelse er udsendt af DR.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Iben Haugaard

Iben Haugaard

Pressekontakt Kommunikationschef 26 22 09 26
Jeppe Bo Rasmussen

Jeppe Bo Rasmussen

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på kunstområdet 24 40 18 97
Emilie Beck Vestergaard

Emilie Beck Vestergaard

Pressekontakt Digital redaktør Digital og visuel kommunikation 20 95 22 70
Emilie Refsgaard

Emilie Refsgaard

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på socialområdet (barselsvikar) 30 48 46 40
Marie Futtrup

Marie Futtrup

Pressekontakt Senior kommunikationskonsulent 31 78 59 27