Gå til indhold
Artistic Practice med billed- og performancekunstner Linda Lamignan: “those who do not travel never arrive”

Pressemeddelelse -

Artistic Practice med billed- og performancekunstner Linda Lamignan: “those who do not travel never arrive”

Gennem en myriade af udtryksformer og kunstneriske praksisser, udforsker Linda Lamignan begreberne vandring og diaspora, kærlighed og transformation, når deres værker fortæller historier om at flyde mellem forskellige verdener.

Skulpturer udført i petroleumsvoks omkranset af farverige tekstiler, komplekse musiske kompositioner, videoværker inspireret af B-filmenes humor og en konsekvent performativ udfoldelse. Sådan kan blot en brøkdel af norsk-nigerianske Linda Lamignans virke opsummeres og viser dermed stor kunstnerisk alsidighed og spændvidde.

Naturens og råstoffernes rolle i kolonihistorien
Den afrikanske kalabas er centralt placeret i et kunstnerskab, hvor de personlige følelser og modstandsstrategier, der er knyttet til at eksistere mellem forskellige kulturer og normative kategorier bearbejdes:

”I mit arbejde fungerer kalabassen som en beholder fyldt med de energier, historier og minder, vi tager med os på vores rejser. Ved at omforme paraffinvoks til en beholder for andre fremtider, ønsker jeg at skabe forestillinger om en alternativ retning for den brutale handling og historie som olieindustrien har gennemgået,” fortæller Linda Lamignan, der undersøger de afledte effekter af deres personlige forhold til kolonihistorien og hvilken rolle naturen og råstofferne spiller i den historie.

Se den nye film ”Artistic Practice” med Linda Lamignan her.

I sin fortsatte lindring af oliens og industriens voldelige historie, benytter Linda Lamignan også jordnødder, palmefrugt og kakaobønner i deres kunstneriske arbejde. Således flyder også denne olie gennem Lamignans årer og på tværs af de kulturelle relationer mellem Skandinavien og Vestafrika, hvor deres familie var påvirket af olieindustrien i de respektive lande.

Lamignans animistiske tilgang til skabelse forbinder den økonomiske og kulturelle værdi med hinanden. Deres praksis og de olier, der flyder gennem vores kroppe, giver beskueren mulighed for at rejse med og blive en del af naturens landskaber.

Lamignans mange udtryksformer kan du også opleve i den nye film, hvor de i oktober 2022 på Kunsthal Charlottenborg mødtes med Cédric Fauq, der er chefkurator for CAPC musée d'art contemporain i Bordeaux:

“To encounter Linda’ work is to enter a realm where poetry and politics collide to help us perceive – not only with the eye – the entanglement of colonialism, contemporary economics, ancestralism and other-than-human beings. Through the manipulation of liquid materials, collage strategies applied to video-making and community-gathering, the diversity of Their practice, defying notions of genres and tones, makes Their one of the most exciting artists to follow today,” siger Cédric Fauq.

Se den nye film ”Artistic Practice” med Linda Lamignan her.

Om Linda Lamignan
Billed- og performancekunstner Linda Lamignans værker formidler følelsen af at være fremmed og flyde imellem forskellige verdener. Gennem video, musik, objekter og performance udforsker Lamignan forestillinger tilknyttet vandringer og diaspora, transformation og kærlighed. Med en animistisk tilgang arbejder hen med materialer knyttet til industrier, historier, levende landskaber og kulturelle relationer mellem Vestafrika og Skandinavien.

Linda Lamignan modtog sin kandidatgrad ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 2019 og sin bachelorgrad ved Kunstakademiet i Oslo.

I 2022 modtog hen Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.

Lamignan har haft et travlt 2022 med flere udstillingsåbninger i Danmark, Norge og Tyskland, heriblandt soloudstillingen ’those who do not travel never arrive: carry your home’ på Rogaland Kunstsenter og en performancekoncert med sit nyetablerede band, Mosi oa Tunya, på Roskilde Festival.

Hen har også afsluttet fire måneders residency hos Cité Internationale des Arts i Paris og bidraget til Dangerous When Wet på Copenhagen Contemporary.

Aktuelle og fremtidige udstillinger
11. februar – 7. maj, 2023: Spelling Slipping Ellipsis, gruppeudstilling, Lund Kunsthal, Sverige
11. februar – 14. Maj, 2023: Contexts of Existence, gruppeudstilling, Musée d’art de Joliette, Canada

Centrale værker
H.T.D.H.P: Dickamore Petro & CHEM, 2022
those who do not travel never arrive: Held by the shape, 2021
those who do not travel never arrive: Carry your home, 2021
those who do not travel never arrive: Together we arrived to the shore, 2021
those who do not travel never arrive: The thirst in our hearts we came to pour, 2021
Petroleum Landscapes, 2019
A New Value System With Images and Symbols That Connect Us to Each Other and to The Planet - Towards a New Consciousness, 2018

Læs mere om Lamignans kunstnerskab her.

Om Cédric Fauq
Den franske kurator Cédric Fauq er chefkurator for CAPC – musée d’art contemporain de Bordeaux, hvor han blandt andet har stået bag udstillingen Barbe à Papa.

Kernen i Cédric Fauqs praksis er revurderingen af samtidskunstens værdier som fagligt og kulturelt felt, hvilket blandt andet har ført til samarbejder med netværkene BOTOX(s) og Mécènes du Sud i Montpellier.

Fra 2020 - 2021 arbejdede han som kurator på Palais de Tokyo, hvor han udviklede udstillingerne ’Antibodies’ og ’Sarah Maldoror: Tricontinental Cinema’.

Han har tidligere været udstillingskurator hos Nottingham Contemporary og arbejder ydermere som skribent og udvikler af freelanceprojekter.

Fra 2017 - 2018 var Cédric Fauq medlem af Baltic Triennal XIII kuratorteam og fra 2016 - 2018 var han med til at lede clearview.ltd i London.

Om Artistic Practice
Artistic Practice er et person- og værknært filmportræt af en dansk kunstner, kunstnerduo eller gruppe med særlig lovende praksis og potentiale. Bikubenfonden stiller Artistic Practice til rådighed for kunstnerne som et led i en internationalisering af dansk kunst. Formålet er at bidrage til at løfte og styrke kunstnernes synlighed i deres videre karriere.

Artistic Practice med Linda Lamignan er produceret af Mads Hoppe Film for Bikubenfonden.

Læs mere om Artistic Practice her.

Read the English version here.

Kommende kunstnere i Artistic Practice-serien:
Scenograf Nathalie Mellbye
Instruktør Anja Behrens
Scenograf og kunstner Sif Freya Hestnes
Billedkunstner Jessie Kleemann
Billedkunstner Kristoffer Akselbo
Billedkunstner Hannah Heilmann

Tidligere udgivelser i Artistic Practice-serien
Billedkunstner Marie Munk
Billedkunstner Jens Settergren
Artiststudio HOW TO KILL A DOG
Kunstnerisk leder Marie-Lydie Nokouda
Billedkunstner Jakob Kudsk Steensen
Kunstnerduoen Astrup og Bordorff
Koreograf og formskaber Gunilla Lind
Teaterinstruktør Sargun Oshana
Billedkunstner Alexander Tillegreen
Billedkunstner Hannibal Andersen
Kunstner og koreograf Jules Fischer
Koreograf Hilde I. Sandvold
Scenograf og Kostumedesigner Ida Grarup

Mere Information
Jeppe Bo Rasmussen, tlf.: +45 24401897, jbr@bikubenfonden.dk
Chef for public affairs og kommunikation på kunstområdet, Bikubenfonden

Emner

Kategorier


Bikubenfonden arbejder med at nyskabe muligheder for unge på kanten og for aktuel scene- og billedkunst.

Kontakt

Jeppe Bo Rasmussen

Jeppe Bo Rasmussen

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på kunstområdet 24 40 18 97
Emilie Beck Vestergaard

Emilie Beck Vestergaard

Pressekontakt Digital redaktør Digital og visuel kommunikation 20 95 22 70