Gå til indhold
Artistic Practice med billedkunstner Jens Settergren: ”Jeg hacker mig ind i samtidens virkelighed og billedproduktion”

Pressemeddelelse -

Artistic Practice med billedkunstner Jens Settergren: ”Jeg hacker mig ind i samtidens virkelighed og billedproduktion”

Jens Settergrens proces, praksis og kunst undersøger billedets magt og teknologiens væren. Det sker gennem en usædvanlig omfangsrig variation af materialevalg og udtryksformer, der forholder sig til menneskets forestillinger om verden i billedernes tidsalder.

Et foster på Roskilde Festival, der konstant forvandles fra et grønt digitalt gitter til et menneske renderet i kød og blod. En 200 meter lang og snoet Galaksesti  i Vollsmose, der med granit og mosaik åbenbarer den kosmologiske lære om universet på tværs af tid og geografi.

Spejle, nedfaldne blade, sten og spøgelser, som giver maskinerne deres egen magiske og usynlige agens. Flyvende cyborg-duer, der ligesom algoritmer indsamler information om, hvad det betyder at være menneske.

Som tværæstetisk kunstner arbejder Jens Settergren med både skulpturer, installationer og videoværker, når han stiller spørgsmål om kollektive fantasier, science fiction og samtidens mytologier.

”Jeg ser min kunst som en vej til at genforhandle eksisterende narrativer, når jeg gennem min billedproduktion hacker mig ind i de iboende betydningslag for at dissekere billeddannelsernes forbindelse til magt, begær og teknologi”,fortæller Jens Settergren.

Se den nye film “Artistic Practice med Jens Settergren” her.

Billedets manipulerende magt i teknologiens tidsalder
Hvad sker der med grundsubstansen af det at være menneske i en accelererende digital verden? Hvordan er de objekter og billeder, vi omgives af, med til at fremkalde og formgive særlige forestillinger om verden? Og hvordan udtrykker mennesket frygt, begær og drømme, når vi udvikler nye teknologier og maskiner?

De spørgsmål undersøger Jens Settergren - også i den nye film, da han i februar 2022, på Kunsthal Charlottenborg, mødtes med Marianna Vecellio, der er kurator på Castello di Rivoli i Torino.

“Through the use of sculpture, sound, found footage, language and video, Jens Settergren develops immersive installations that explore the role of the image and the power of manipulation in a tecnoliberal society. Since the early stage of his investigative process, he recounts the human being’s positions as individual and collective agent and investigates a new notion of subjectivity, which embodies digital technology and nature, opening to an inspirational practice of liberation and new sense of awareness”, siger Marianna Vecellio.

Jens Settergren er udvalgt til Bikubenfondens ”Artistic Practice” for særligt lovende kunstneriske praksisser.

”Jens Settergren trækker beskueren ind i fremtidens helt afgørende spørgsmål, når han blander hverdagsgenstande med væsensforskellige udtryk som eksempelvis glasmosaikker og computeranimationer. Med hans søgen efter at forstå og afbillede menneskets behov for at konstruere komplekse verdensbilleder sender han os i retning af fremtidens kosmiske fortællinger”, siger Mette Marcus, direktør i Bikubenfonden.

Se den nye film “Artistic Practice med Jens Settergren” her.

Om Jens Settergren
Jens Settergren (f. 1989) dimitterede fra Det Jyske Kunstakademi i 2016. Kollektive billeddannelser, science fiction og samtidens mytologier er omdrejningspunkter i billedkunstner Jens Settergrens kunstpraksis. Han benytter sig ofte af ”readymades” (brugsgenstande) - såsom eksisterende 3D-figurer fra online arkiver, masseproducerede objekter og reklamebilleder, som han i skulpturer, installationer og videoværker forarbejder og sætter ind i nye sammenhænge. Herigennem afsøger han de dybereliggende betydninger, der er indkodet i billeder, objekter og sprog.

I store totalinstallationer behandler han temaer som natur, eskapisme og teknologi. Han er særligt optaget af de radikale forestillinger og billeddannelser, som den accelererende teknologi i det vestlige samfund afstedkommer.

Aktuelle udstillinger
Jens Settergren er i aktuel på OK Corral i København og med soloudstillingen PROTOTYPE på Anton Rosen Huset, Samsø. Han har netop færdiggjort den permanente udsmykning NUKLEUS på Samsø Skole. I januar 2023 kan han opleves i en soloudstilling på Gas9Gallery.

Læs mere om Jens Settergrens arbejde her.

Centrale værker
COGNIZER, 2022
PROTOTYPE, 2022
Incubator, 2022
GhostBlind Loading, 2021
Worldbuilding, 2021
Monster Soup, 2021
Galaksestien, 2021
The GPS Will Take Me Home, 2019

Om Marianna Vecellio
Marianna Vecellio er kurator og kunsthistoriker, uddannet i kunsthistorie med fokus på moderne kunst og samtidskunst ved La Spienza Universitetet i Rom. Hun blev ansat på Castello di Rivoli i Torino i 2007, og har siden 2012 været kurator på museet. Vecellio skaber udstillinger og publikationer for Castello di Rivoli, hvor hun lægger særlig vægt på undersøgelser af subjektivitet i det digitale samfund – herunder fokus på økologi, det posthumane, udforskning af nye former for sameksistens og transformation af det levende.

Om Artistic Practice
Artistic Practice er et person- og værknært filmportræt af en dansk kunstner, kunstnerduo eller gruppe med særlig lovende praksis og potentiale. Bikubenfonden stiller Artistic Practice til rådighed for kunstnerne som et led i en internationalisering af dansk kunst. Formålet er at bidrage til at løfte og styrke kunstnernes synlighed i deres videre karriere.

Artistic Practice med Jens Settergren er produceret af Mads Hoppe Film for Bikubenfonden.

Læs mere om Artistic Practice her.

Read the English version here.

Kommende kunstnere i Artistic Practice-serien:
Billedkunstner Marie Munk
Billedkunstner Linda Lamingnan
Scenograf Nathalie Mellbye
Instruktør Anja Behrens
Scenograf og kunstner Sif Freya Hestnes

Tidligere udgivelser i Artistic Practice-serien:
Artiststudio HOW TO KILL A DOG
Kunstnerisk leder Marie Lydie Nokouda
Billedkunstner Jakob Kudsk Steensen
Kunstnerduoen Astrup og Bordorff
Koreograf og formskaber Gunilla Lind
Teaterinstruktør Sargun Oshana
Billedkunstner Alexander Tillegreen
Billedkunstner Hannibal Andersen
Kunstner og koreograf Jules Fischer
Koreograf Hilde I. Sandvold
Scenograf og Kostumedesigner Ida Grarup

Mere Information:
Jeppe Bo Rasmussen, tlf.: +45 24401897, jbr@bikubenfonden.dk
Chef for public affairs og kommunikation på kunstområdet, Bikubenfonden

Emner

Kategorier


Bikubenfonden arbejder med at nyskabe muligheder for unge på kanten og for aktuel scene- og billedkunst.

Kontakt

Jeppe Bo Rasmussen

Jeppe Bo Rasmussen

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på kunstområdet 24 40 18 97
Emilie Beck Vestergaard

Emilie Beck Vestergaard

Pressekontakt Digital redaktør Digital og visuel kommunikation 20 95 22 70