Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Billetsalget til Årets Reumert starter nu

Reumert-sæsonen er over os, og Bikubenfonden kan i år præsentere Årets Reumert for 16. gang søndag d. 22. juni kl. 19.00. Selve formatet er nyt, men der skal fortsat uddeles priser i 16 forskellige kategorier samt op til ti talentpriser. Et begrænset antal billetter sættes i salg i dag kl. 10 via www.kglteater.dk.

Særforestilling med lidenskab og magisk stemning
Det er Reumert-vinder Minna Johannesson, der sidste år løb med titlen som Årets Instruktør, der har sat det kunstneriske hold og skaber særforestillingen i samarbejde med scenograf Johanne Eggert og dramatiker Henrik Szklany.

Forestillingen foregår i et midsommerunivers med alt, hvad det indebærer af sære væsner, lidenskab og magisk stemning. Publikum kommer til at møde en lang række kunstnere fra alle forgreninger af scenekunsten, der befolker de danske scener landet over.

En hyldest af branchen – med selvironi
Minna Johannesson fortæller følgende om den store opgave, det er at skabe den unikke forestilling:

”Når man bliver stillet over for sådan en opgave – at genopfinde Reumert-showet – bliver man jo både enormt beæret og enormt bange. Det er fantastisk at få frie tøjler til at digte en helt ny genre samtidig med, at det er en meget nervepirrende og en lille smule sindssyg opgave at gå til. Fordi man vil så meget. Vi vil selvfølgelig bibeholde den fest, hvor vi hylder branchen, men samtidig bliver vi også nødt til at se på os selv med en vis selvironi.”

Kronprinsparret deltager
Prisuddelingsfesten vil få mange prominente gæster, og heriblandt vil man finde Kronprinsparret, som har meldt sin ankomst til Årets Reumert.

Årets Reumert 2014 kan også opleves hjemme i stuen. Forestillingen transmitteres og sendes på DR K samme aften. Årets Reumert afslutter i år og fremover Danmarks nye store teaterfestival CPH Stage, der i løbet af ti dage præsenterer mere end 300 forestillinger fra ind- og udland.

Følg med på www.aaretsreumert.dk eller på facebook www.facebook.com/aaretsreumert.

Med venlig hilsenBikubenfonden

Billetinfo:

Billetpriser 75-225 kr.
Billetsalg via kglteater.dk

Juryen:

Juryen, der nominerer og udpeger vinderne til Årets Reumert, består af fremtrædende danske teaterkritikere, kulturjournalister og markante kulturpersonligheder inden for branchen, der i fællesskab finder frem til nominerede og vindere. 

  • Juryen, der har udpeget årets nominerede og vindere, består af:
  • Cand. phil. Janicke Branth
  • Forfatter og teaterkritiker, Gregers Dirckinck-Holmfeld
  • Redaktør, mag. art. Monna Dithmer, Politiken
  • Direktør og skuespiller Litten Hansen
  • Instruktør og skuespiller Jan Hertz
  • Teateranmelder, mag. art. Henrik Lyding, Jyllands-Posten
  • Teaterredaktør, cand. mag. Jakob Steen Olsen, Berlingske 
  • Mag. art. Me Lund
  • Teateranmelder, cand. mag. Anne Middelboe Christensen, Information og Børneteateravisen.dk
  • Lektor i Dramaturgi ved Aarhus Universitet, Janek Szatkowski
  • Dramaturg, mag.art. i teatervidenskab, Alette Scavenius
  • Dramachef Piv Bernth, DR

Bikubenfondens repræsentanter i juryen:

  • Direktør Søren Kaare-Andersen
  • Projektchef Mette Marcus
  • Assistent Matti Bekkevold

Related links

Emner

Kategorier


Bikubenfonden er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til gavn for samfundet, primært inden for kultur og sociale formål.

Udover at uddele midler til projekter inden for kultur og sociale formål, udvikler Bikubenfonden også egne projekter, herunder prisuddelingerne Årets Reumert, Kronprinsparrets Priser og Bikubenfondens Museumspriser. Som led i visionen om, at fonden skal være aktivt engageret i pleje og bevaring af den danske natur, ejer og driver Bikubenfonden naturområdet Svanninge Bjerge på Sydfyn.

Kontakt

Iben Haugaard

Iben Haugaard

Pressekontakt Kommunikationschef 26 22 09 26
Jeppe Bo Rasmussen

Jeppe Bo Rasmussen

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på kunstområdet 24 40 18 97
Emilie Beck Vestergaard

Emilie Beck Vestergaard

Pressekontakt Digital redaktør Digital og visuel kommunikation 20 95 22 70
Emilie Refsgaard

Emilie Refsgaard

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på socialområdet (barselsvikar) 30 48 46 40
Marie Futtrup

Marie Futtrup

Pressekontakt Senior kommunikationskonsulent 31 78 59 27