Kommuner og NGO’er afprøver nye veje til at styrke anbragte unge i overgangen til voksenlivet

Bikubenfonden har samlet en række kommuner, NGO’er og unge i en innovationsproces for at udvikle bud på løsninger, der kan forbedre anbragte unges overgang til voksenlivet. Tre bud rummer så meget systemforandrende potentiale, at Bikubenfonden investerer 12 mio. kr. i at seks kommuner og civilsamfundsorganisationer kan videreudvikle og afprøve dem i praksis.

Hvordan kan anbragte og ikke-anbragte unge blive en ressource for hinanden, når de skal flytte i eget hjem? Hvordan kan man genaktivere perifere voksne i en anbragt ungs liv og klæde dem på til at spille en betydningsfuld rolle for den unge i overgangen til voksenlivet? Og hvordan kan man som ung anbragt bevare tilknytningen til sin opvækstkommune og opleve sig som en værdifuld ressource for kommunen fremfor som en social sag?

Disse spørgsmål er omdrejningspunkt for tre koncepter, som seks kommuner og NGO’er har udviklet parvis i Bikubenfondens innovationsproces på anbringelsesområdet. Koncepterne rummer nyskabende bud på, hvordan man forbedrer anbragte unges overgang til voksenlivet. Bikubenfonden investerer 12 mio. kroner i, at kommuner og NGO’er sammen kan videreudvikle og afprøve deres koncepter i praksis i tæt samarbejde med De Anbragtes Vilkår og Bikubenfonden.

”I dag står unge, der har været anbragt, ofte helt alene, når de fylder 18 år, uden den hånd i ryggen, som andre unge har. Udover politisk vilje til at styrke arbejdet med denne udfordring er der også brug for nye bud på, hvordan man konkret kan skabe bedre overgange fra anbringelse til eget hjem. De tre teams peger på nye tilgange, som både rummer et stort potentiale og en række ubesvarede spørgsmål. Derfor investerer vi i, at de tre teams igennem afprøvninger kan gøre hele socialfeltet klogere på potentialet i disse nye tilgange og hvordan man bedst ”gør” dem i praksis,” siger Jakob Schjørring, der er chef for socialområdet i Bikubenfonden.

Seks ud af i alt ni aktører, der har deltaget i Bikubenfondens innovationsproces, opnår hermed støtte til at tage deres konceptvision videre i en egentlig afprøvningsfase. Alle aktører har stærke erfaringer at bygge videre på og mod på at transformere deres nuværende praksis.

”Vi har behov for at nytænke civilsamfundets og det offentliges rolle i mødet med anbragte unge. Netop det gør disse koncepter, der hver især kommer med innovative bud på, hvordan vi som samfund kan forstørre det, vi ved, der er behov for meget mere af.”

Lokale afprøvninger
De seks kommuner og civilsamfundsorganisationer har fundet sammen i tre partnerskaber. Det drejer sig om Rødovre Kommune og Mentorbarn, Egedal Kommune og Ungdommens Røde Kors og Haderslev Kommune og PLAY. Hvert partnerskab får 4. mio. kr. til at udvikle og afprøve deres koncept.

Rødovre Kommune og Mentorbarn har indgået et partnerskab, hvor de vil afprøve, hvordan perifere relationer med en investering kan blive en ressource for den anbragte unge i overgangen til eget hjem.

Borgmester i Rødovre Kommune, Britt Jensen, siger om formålet med partnerskabet med Mentorbarn:

”Vi skal gå nye veje for at holde fast i den velfærd, vi kender. Kommunerne befinder sig i en situation med komplekse og tunge problemstillinger på flere områder kombineret med økonomisk krise. Derfor er vi i gang med en velfærdsfornyelse, hvor der er en klar erkendelse af, at civilsamfundet er en uundværlig partner. Det er innovationspartnerskabet et godt eksempel på: Vi kan noget som kommune, Mentorbarn kan noget andet som organisation, og tilsammen kan det bidrage til løsningen på en udfordring, vi har kæmpet med længe.”

Egedal Kommune og Ungdommens Røde Kors vil i deres partnerskab se på, hvordan anbragte unge og andre unge kan blive en ressource for hinanden i overgangen til egen bolig.

Landsforperson i Ungdommens Røde Kors, Jonas Wiederholt Larsen, siger om formålet med partnerskabet med Egedal Kommune:

"I Ungdommens Røde Kors ser vi hver dag, hvordan der sker en stor positiv forandring, når unge går sammen om at hjælpe og støtte hinanden. Vi har stor erfaring med at skabe denne type fællesskaber, og vi glæder os til at sætte disse erfaringer i spil i forsøget på at bringe unge på tværs af forskellige baggrunde sammen om at løse en fælles udfordring med at finde bolig.”

Haderslev Kommune og PLAY vil i deres partnerskab udforske, hvordan unge bevarer både deres identifikation med og tilknytning til deres opvækstkommune og herigennem også bliver en værdifuld ressource for kommunen.

Børne- og ungechef i Haderslev Kommune, Henning Hede Riistofte, og Christoffer Hansen, leder og grundlægger af Play, siger om formålet med partnerskabet:

”Vi skal løse overgangen til voksenlivet på en anden måde og her kan samarbejdet mellem kommune og NGO noget helt særligt. Vi skal ændre vores perspektiv på de unge og for alvor se dem som en ressource og som værdifulde mennesker. Både Play og Haderslev Kommune deler et værdimæssigt ståsted og har en stærk ambition om at skabe en forandring til læring for andre Kommuner og NGO’er, men vigtigst af alt er de unge. De unge vil blive inddraget så de selv er med til at tegne projektet og egen fremtid.”

Fra konkrete udfordringer til handling
De tre koncepter er udarbejdet med afsæt i følgende tre konkrete udfordringer for anbragte unge i overgangen til voksenlivet, som Bikubenfonden har udpeget i samarbejde med De Anbragtes Vilkår og Policy Lab:

• Hvordan øger man chancen for, at de unges eksisterende relationer kan hjælpe dem i overgangen?
• Hvordan kan overgangsstøtten tage højde for vigtigheden af, at de unge føler sig betydningsfulde for andre?
• Hvordan kan man skabe et mere behovs- og ønskebaseret valg af boform?

I næste fase af innovationsprocessen spiller De Anbragtes Vilkår, Policy Lab og Bikubenfonden fortsat en rolle som sparrings- og udviklingspartner. Ligesom Dansk Design Center vil facilitere et tværgående læringsspor, hvor partnerskaberne over de næste to år løbende kan mødes for at skabe værdi for og med hinanden.

Jakob Schjørring, chef for socialområdet i Bikubenfonden, fortæller, at erfaringerne fra innovationsprocessen skal danne afsæt for et fast format for fondens innovationsprocesser på socialområdet:

”Selv de mest innovationsparate organisationer har svært ved at identificere og realisere reelt nye bud på, hvordan vi tackler samfundets komplekse udfordringer. Derfor bruger vi i fonden både meget tid og mange midler på at skabe de bedste betingelser for, at vores samarbejdspartnere kan nyskabe og bidrage til systemisk forandring. Innovationsprocesser som denne er et centralt greb, som vi også fremadrettet vil anvende til at understøtte nyskabelse”.

Fakta om innovationsprocessen:

• Format og fokus for Innovationsprocessen er udviklet af Bikubenfonden i et partnerskab med De Anbragtes Vilkår. Procesaktiviteterne gennemføres i et partnerskab med Dansk Design Center.
• Ni aktører har deltaget i processen. Det drejer sig om Egedal, Haderslev, Holbæk, Rødovre og Viborg Kommune samt civilsamfundsorganisationerne Børnehjælpsdagen, Mentorbarn, Play og Ungdommens Røde Kors.
• Bikubenfonden og De Anbragtes Vilkår er aktive medskabere i procesaktiviteterne.
• Fra 2023 og frem igangsættes konkrete afprøvninger og videreudvikling af eksperimenterne. Bikubenfonden har afsat 12 mio. kr. hertil. Hvert partnerskab får 4. mio. kr.
  
  

Fakta om de tre koncepter
Rødovre Kommune og Mentorbarns koncept består af aktiviteter, som identificerer og (gen)aktiverer perifere voksne i den unges liv til at blive en ressource for de unge i overgangen til eget hjem. Konceptet baserer sig på en investeringstankegang: Hvor kan en investering i (gen)aktivering af relationer tjene sig hjem i form af mindre behov for kommunal støtte i overgangen til eget hjem.

Egedal Kommune og Ungdommens Røde Kors’ koncept består af et gruppeforløb, hvor anbragte og ikke-anbragte unge bliver en ressource for hinanden i deres boligafklaring, i den praktiske boligjagt og i overgangen til eget hjem. Det indebærer også ændringer af kommunale procedurer og retningslinjer som i dag hindrer, at anbragte og ikke-anbragte unge kan gå ligestillet ind i boligprocessen.

Haderslev Kommune og PLAYs koncept vil sikre, at unge bevarer både deres identifikation med og tilknytning til deres opvækstkommune, selvom de anbringes i en anden kommune. Det er vigtigt, fordi størstedelen af de unge der anbringes uden for kommunen, vender tilbage til kommunen, når de flytter i eget hjem.