Ny rapport viser: Hver tredje anbragte unge står alene, når de fylder 18

For 1 ud af 3 anbragte unge i Danmark er der ingen hjælp at hente i efterværnet, når de fylder 18 år. Det viser en ny undersøgelse, som PwC og arbejdsgruppen Policy Lab offentliggør i dag. Undersøgelsen viser også, at støtten er kortvarig for de unge, som faktisk får den. 6 ud af 10 unge er sluppet af systemet, inden de fylder 20 år, og kun 1 ud af 10 får støtte, indtil de fylder 23 år, sådan som loven ellers muliggør. Det er problematisk, fordi analysen samtidig dokumenterer, at det betaler sig – ikke alene menneskeligt – men også økonomisk – at investere i efterværnet.

Unge i Danmark flytter i gennemsnit hjemmefra, når de er 22 år gamle. Virkeligheden er en anden for anbragte unge, som ofte skal stå på egne ben, når de fylder 18 år, medmindre kommunen tildeler dem fortsat støtte til fx at blive boende i deres plejefamilie eller få en kontaktperson.

Hidtil har der ikke eksisteret et samlet overblik over, hvor mange unge der får tildelt efterværn, hvor længe de har det samt effekten af indsatsen. Men i dag offentliggør PwC sammen med arbejdsgruppen Policy Lab en omfattende registerbaseret analyse af området.

”Undersøgelsen her dokumenterer, at de unge som får støtte i overgangen til voksenlivet, klarer sig bedre, end dem, som ingen støtte får. Efterværnet har en positiv effekt på, om den unge påbegynder en ungdomsuddannelse, kriminalitet, sundhed og indkomst senere i livet. Vi kan med andre ord se, at jo længere, vi støtter den unge på sin vej ind i voksenlivet, jo bedre fodfæste får de,” siger Mette Lindgaard, som er partner i PwC, der står bag undersøgelsen.

I perioden 2010-2020 var 49.963 unge i Danmark i målgruppen for at få støtte i overgangen til voksenlivet, enten i form af fortsat anbringelse eller tildeling af en kontaktperson. Kortlægningen viser, at 1 ud af 3 af de unge i målgruppen ingen støtte får i efterværnet, når de fylder 18 år. Samtidig er støtten for størstedelen af de unge i efterværn kortvarig. 6 ud af 10 bliver sluppet igen, før de fylder 20 år og kun 8 procent får støtte, indtil de fylder 23 år, sådan som loven ellers muliggør.

Endelig får vi med denne analyse for første gang unik viden om anbragte unges flyttemønstre. 8 ud af 10 unge i efterværn bor således i den kommune, som oprindeligt tildelte dem efterværn, inden de fylder 30 år. Det betyder, at de kommuner, der investerer i efterværn, i vidt omfang også vil være dem, som får gevinsten af effekten af efterværnet.

Stor variation kommunerne imellem
Som det er i dag, er det kommunerne, som på baggrund af en individuel vurdering, beslutter om den unge skal have efterværn.

Undersøgelsen dokumenterer dog, at der er stor forskel på den kommunale praksis på området. Mens hovedparten af kommunerne (73 procent) giver støtte til mellem en fjerdedel og halvdelen af de unge i målgruppen, tildeler andre kommuner (16 procent) kun støtte til under en fjerdedel.

Forskellen på hvem og hvor mange, som får støtte, er særlig bemærkelsesværdig, fordi undersøgelsen viser, at de unge som ikke modtager efterværn er mindst lige så sårbare, som de unge, der faktisk får hjælp.

”Når vi som samfund vælger at fjerne et barn fra sine forældre, skal vi forpligte os til at tage ansvar for det barn, indtil han eller hun ikke har brug for os mere. Det er dybt bekymrende, at de unge, som er i målgruppen for at få efterværn, men ikke får den, er lige så sårbare som de unge, der faktisk får støtte. Det vidner om, at tildelingen i dag er for tilfældig og afhængig af, hvor man bor. Derfor mener vi i Policy Lab, at alle anbragte unge skal have ret til støtte indtil de er 25 år - med mulighed for at forlænge til det 27. år,” siger Sine Egede Eskesen, direktør I Bikubenfonden med ansvar for det sociale område.

Den nye undersøgelse fra PwC bliver præsenteret for Folketingets socialordførere, embedsmænd og andre topledere på det sociale område i dag, når Policy Lab inviterer til topmødet ”18 og Alene” i Altingets Gård for at sætte fokus på, hvordan man kan nyskabe en rettighedsbaseret indsats til anbragte unge.

Policy Lab består af Dansk Socialrådgiverforening, De Anbragtes Vilkår, Socialpædagogerne, Børns Vilkår, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud og Bikubenfonden.

Mere og bedre efterværn er en god investering
Den nye rapport fra PwC dokumenterer flere positive effekter af efterværnet. Fx påbegynder flere af de unge, som modtager efterværn en ungdomsuddannelse sammenlignet med dem, som ikke får efterværn. De begår mindre kriminalitet end gruppen af unge, som ikke får støtte i efterværnet og har færre ambulante besøg i sundhedsvæsenet. Og så er deres indkomst betragteligt højere, når de fylder 30 år sammenlignet med dem, som ingen støtte får.

”Hvis vi investerer i de unge, så de får fodfæste i voksenlivet med uddannelse, job og bolig gavner det både den enkelte ung og samfundet. Det er en win-win investering, der giver stor værdi både for den enkelte unge, der får et bedre livsforløb, og for samfundet, fordi flere unge kommer i fx uddannelse og beskæftigelse,” siger Sine Egede Eskesen.

I både Norge og Finland har man gode erfaringer med at forlænge den periode, de unge kan modtage støtte. I Norge har man udvidet støtten, så den fortsætter til det 25. år. Og i Finland har alle unge i målgruppen fået ret til støtte indtil det 25. år.

”Det kræver politisk vilje at investere i overgangen, og derfor er det positivt, at et bredt flertal i Folketinget har forpligtet sig på, at efterværnet skal radikalt nytænkes. Vi håber, at denne nye viden giver et endnu stærkere afsæt for, at man politisk kan lykkes med at indfri den ambitiøse politiske vision,” siger Sine Egede.

Læs rapporten ”Unges vej ind i voksenlivet – en analyse af efterværnet” fra PwC her.

Læs Policy Labs anbefalinger til ”En god overgang fra anbringelse til voksenlivet” her.

For yderligere oplysninger:

• Bikubenfonden: Marie Louise Andergren Andersen, chef for public affairs og kommunikation på det sociale område, telefon: +45 24 91 56 52
• Mette Lindgaard, partner i PwC, der står bag undersøgelsen, telefon: + 45 25 24 00 37
• Børns Vilkår: Pressetelefonen: + 45 20 20 44 59
• De Anbragtes Vilkår: Anne Skovgaard, udviklingschef, telefon: +45 31 64 11 16
• Dansk Socialrådgiverforening: Ditte Brøndum, næstformand, telefon: +45 22 52 61 74
• FADD, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge: Henrik Kaustrup, konsulent, telefon: +45 20 85 25 60
• Socialpædagogerne: Benny Andersen, formand, telefon: +45 40 55 09 82

Fakta om rapporten:
PwC er ansvarlig for analysens indhold og konklusioner, og projektet er finansieret af Bikubenfonden.
Analysen er registerbaseret og trækker på omfattende data om unge i Danmark i perioden 2010 til 2020. Heri indgår både data om de unges sundhed, uddannelse, beskæftigelse og sociale indsatser samt data om de unges forældre og de unges egne børn. Det betyder, at analysen står på et meget solidt datagrundlag, hvor det er muligt at følge både unge i efterværn og øvrige unge over længere tid med henblik på at opnå mere solid viden om betydningen af efterværnet.

Hovedresultater fra rapporten:

• 1 ud af 3 af de unge, der er i målgruppen for efterværn, bliver ikke tildelt støtte i form af efterværn ved det 18. år.
• Hver tredje af de unge, der modtager efterværn, afslutter sit efterværn, inden de fylder 19 år. 6 ud af 10 unge står uden efterværn, inden de fylder 20 år. 1 ud af 10 unge får støtte, indtil de fylder 23 år.
• Den gennemsnitlige varighed af efterværn er 1,8 år.
• 70 pct. af de unge, som bliver tildelt efterværn, får en kontaktpersonsordning. 45 pct. modtager en fortsat anbringelse. 16 pct. modtager økonomisk støtte.
• 8 ud af 10 unge der tildeles efterværn, bor igen – eller fortsat – i den kommune, som oprindeligt tildelte dem efterværn, inden de fylder 30 år.
• 73 procent af de danske kommuner giver støtte i form af efterværn til mellem en fjerdedel og halvdelen af de unge i målgruppen. 16 procent af de danske kommuner giver støtte i form af efterværn til under en fjerdedel af de unge i målgruppen. 1 procent af kommunerne tildeler efterværn til alle unge i målgruppen.
• Andelen af unge i efterværnsgruppen, der påbegynder en ungdomsuddannelse ved det 18. år, er ca. 51 procent mod 38 procent i målgruppen – ca. 80 procent af øvrige unge påbegynder en ungdomsuddannelse ved det 18. år.
• Unge, der ikke har fået tildelt efterværn, men som er i målgruppen for efterværn, tjener som 30-årig i gennemsnit 129.000 kr. Unge, der har fået efterværn, tjener i gennemsnit 147.000 kr. - øvrige unge tjener i gennemsnit 272.000 kr.
• 21 pct. af de unge, som var i målgruppen for efterværn, er på førtidspension som 30-årig. Det gælder for 12 procent af de unge, der har modtaget efterværn og 1,7 procent af de øvrige unge.
• Unge i efterværn har over en tiårig periode i gennemsnit 0,78 domme efter straffeloven, mens de unge i målgruppen, som ikke modtager efterværn, har 0,91 domme i gennemsnit. Øvrige unge har 0,09 domme i gennemsnit.

Om Policy Lab
Bikubenfonden arbejder for at sikre alle anbragte unge den støtte, de har brug for i overgangen til voksenlivet. På den baggrund har fonden taget initiativ til Policy Lab, der samler centrale aktører på anbringelsesområdet med hver deres perspektiv og indsigt.

Formålet er ved fælles hjælp og med udgangspunkt i de anbragte unges egne ønsker og behov at nyskabe politiske løsninger, der i højere grad end i dag kan sikre unge den hjælp, de har brug for i overgangen mellem anbringelse og voksenliv.

Medlemmerne af Policy Lab 2022 er: Dansk Socialrådgiverforening, De Anbragtes Vilkår, Socialpædagogerne, Børns Vilkår, Foreningen af Døgn og Dagtilbud og Bikubenfonden.