Ny rapport viser vejen til fremtidens efterværn

Den netop indgåede politiske aftale om reformen Børnene Først bebuder, at efterværnsindsatsen til anbragte unge skal radikalt nytænkes. Ny rapport fra VIVE giver vigtige svar på, hvordan vi skal skræddersy støtten i overgangen til voksenlivet, så den virker: Det handler om tidlig dialog og inddragelse, tillidsfulde relationer og stabil, langsigtet støtte.

Da et bredt flertal i Folketinget sidste måned præsenterede den politiske aftale om Børnene Først var en af aftalepunkterne, at støtten til anbragte unge, som fylder 18 år – det såkaldte efterværn – skal ses efter i sømmene med henblik på at sikre en radikal nytænkning af indsatsen. En radikal nytænkning er den helt rigtige vej at gå, mener Dansk Socialrådgiverforening, De Anbragtes Vilkår, Socialpædagogerne, Børns Vilkår, Foreningen af Døgn og Dagtilbud og Bikubenfonden, der udgør arbejdsgruppen Policy Lab.

”Det er meget positivt, at den politiske ambition er en radikal nytænkning af støtten i overgangen til voksenlivet, for vi lykkes ikke, som det er i dag, hvor vi som slipper alt for mange unge før de har slået rod i voksenlivet. Det giver hverken mening menneskeligt eller økonomisk. Vi vil gerne kvittere for de rammer, der nu er sat politisk for den radikale nytænkning. Udgangspunktet er de unges egne oplevelser, og målet er, at de unge bliver sikret støtte, til de er rodfæstet i voksenlivet med bolig, job eller uddannelse og netværk og relationer. Det er et meget stærkt udgangspunkt for, at vi kan sikre unge den støtte, de har brug for”, udtaler parterne bag Policy Lab.

Første skridt i den politiske aftale er en analyse af de eksisterende udfordringer og hvordan midlerne til efterværn bruges i dag. Herefter skal der udarbejdes en faglig vurdering af, hvad der skal til af ændringer. Heldigvis viser en spritny rapport fra VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd nu, at vi allerede ved meget fra forskningen om, hvad som virker, når vi skal sikre anbragte unge en sikker og tryg overgang til voksenlivet.

Kathrine Iversen, som er chefanalytiker i VIVE, har stået i spidsen for udarbejdelsen af en ny rapport, som gennemgår relevant forskning om efterværn på tværs af de nordiske lande. Gennemgangen af eksisterende forskning viser, at tre faktorer er afgørende for, hvordan vi sikrer en god overgang til voksenlivet for anbragte unge. Det drejer sig om tidlig dialog og medbestemmelse, om et godt netværk og tillidsfulde relationer og om at sikre langvarig støtte.

Tre områder som bør spille en rolle i en radikal nytænkning af området
Rapporten understreger tre faktorer, som har positiv indvirken på efterværnsindsatsen.

Den første handler om inddragelse og medbestemmelse. Tidlig dialog med den unge og inddragelse i tilrettelæggelsen af efterværnet er helt vigtigt, bl.a. fordi det er med til at reducere bekymringer hos den unge og sikre, at ophøret af anbringelsen opleves mindre brat. Samtidig viser forskningen, at unge, som er blevet inddraget i planlægningen af deres efterværn, generelt oplever overgangen til voksenlivet mere positiv og succesfuld.

Den anden faktor handler om relationer. Her viser rapporten, at en personlig relation til en voksen og adgangen til sociale fællesskaber har stor betydning i overgangen til voksenlivet, fordi det skaber tryghed i overgangen. Det kan eksempelvis ske ved, at den unge tilknyttes en fast kontaktperson, en mentor eller en værts- eller kontaktfamilie. Eller ved typer af botilbud hvor den unge bor med andre unge uden anbringelsesbaggrund.

Den tredje faktor handler om varigheden af efterværnet, som vi ved har betydning for, om den unge får fodfæste i voksenlivet. Mange af de unge giver udtryk for, at de fortsat har brug for støtte efter efterværnets ophør – og unge, der kun har modtaget efterværn i en kortere periode, optræder oftere i hjemløsestatistikkerne. Dertil er der i forskningen indikationer på, at det har en negativ virkning, både i forhold til de unges uddannelse, beskæftigelse og indkomst, at anbringelsen slutter ved det fyldte 18. år i stedet for det fyldte 20. år.

”Organisationerne bag Policy Lab håber på, at konklusionerne i VIVEs nye rapport kan bidrage til det politiske arbejde og inspirere til at vi laver en rettighedsbaseret indsats, der er mere glidende, behovsstyret og længerevarende end i dag, hvor mange unge reelt slippes, når de fylder 18 år mens unge uden anbringelsesbaggrund flytter hjemmefra i 22-årtsalderen. Det er der i den grad brug for, for alt for mange tidligere anbragte unge kæmper i dag med at finde fodfæste i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i egen bolig,” siger Sine Egede, som er direktør i Bikubenfonden og talsperson for Policy Lab.

I foråret 2022 er der lagt op til politiske forhandlinger om den fremtidige efterværnsindsats. Parterne bag Policy ser frem til at byde ind med viden og erfaringer, ikke mindst fra de unge selv, under vejs i forløbet, så der er et solidt udgangspunkt for, at vi nu lykkes med at sikre en støtte, der kan give alle anbragte unge i Danmark en god overgang til voksenlivet.

Læs rapporten 'Efterværn og overgange til voksenlivet ' HER.

For yderligere oplysninger:

• VIVE: Carsten Wulff, kommunikationskonsulent, telefon: +45 3348 0919
• Bikubenfonden: Marianne With Bindslev, chef for public affairs, telefon: 2067 3038
• Børns Vilkår: Julie Troldborg, Pressechef, telefon: 2020 4459
• De Anbragtes Vilkår: Inger Winther Johannsen, sekretariatsleder, telefon: 2271 0625
• Dansk Socialrådgiverforening: Bjarke Hartmeyer Christiansen, journalist, telefon: 2627 9914
• Foreningen af Døgn og Dagtilbud: Henrik Kaustrup, sekretariatsleder, telefon: 2085 2560
• Socialpædagogerne: Benny Andersen, forbundsformand, telefon: +45 4055 0982

Fakta: Om rapporten ’Efterværn og overgange til voksenlivet’
Undersøgelsen er gennemført som et litteraturstudie af efterværn og overgange til voksenlivet for Bikubenfonden. Hensigten med litteraturgennemgangen har været at tilvejebringe et systematisk indblik i eksisterende empirisk forskning om efterværn og overgange til voksenlivet og herunder konkret at tilvejebringe viden om, hvilke efterværnsindsatser der er afprøvet og med hvilken virkning.

Litteraturstudiet er gennemført som en Rapid Evidence Assessment (REA). I en REA søges litteratur strategisk i udvalgte databaser, der vurderes særligt relevante for studiets emnefelt. På denne måde kan der effektivt skabes overblik over et afgrænset forskningsfelt inden for en kort tidsperiode.

Samlet set indeholder litteraturgennemgangen 17 studier, som vurderes relevante både i forhold til deres metodiske kvalitet og deres emnemæssige relevans.

Fakta: Om efterværn
I Danmark gives efterværn til 18-22-årige unge efter servicelovens § 76, og det er knyttet til § 46 om formålet med at yde støtte til børn og unge med særlige behov, for at de kan opnå samme muligheder for personligudvikling, sundhed og selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende.

Lidt over halvdelen af alle anbragte unge får tilbud på efterværn, når de fylder 18 år.

Fakta: Om Policy Lab
Bikubenfonden arbejder for at sikre alle anbragte unge den støtte, de har brug for i overgangen til voksenlivet. På den baggrund har fonden taget initiativ til Policy Lab 2020, der samler centrale aktører på anbringelsesområdet med hver deres perspektiv og indsigt.

Formålet er ved fælles hjælp og med udgangspunkt i de anbragte unges egne ønsker og behov at nyskabe politiske løsninger, der i højere grad end i dag kan sikre unge den hjælp, de har brug for i overgangen mellem anbringelse og voksenliv.

Medlemmerne af Policy Lab er: Dansk Socialrådgiverforening, De Anbragtes Vilkår, Socialpædagogerne, Børns Vilkår, Foreningen af Døgn og Dagtilbud og Bikubenfonden.