Få vores nyheder på mail

Drømmer du om gratis atelierplads?

Pressemeddelelse   •   Maj 02, 2018 11:45 CEST

Værker af Martha Hviid og Matilde Duus, som arbejdede i Bikubenfondens atelier i 2017-2018

Nu har du muligheden for at ansøge om et af Bikubenfondens tre atelierlegater. For at komme i betragtning til legatet skal du være dimitteret i 2016, 2017 eller 2018 fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, Det Jyske Kunstakademi, Det Fynske Kunstakademi eller fra en tilsvarende uddannelse i udlandet. Der er ansøgningsfrist den 28. maj 2018.

For at støtte op om overgangen fra studieliv til arbejdsliv tilbyder Bikubenfonden ud over atelierplads i 11 måneder et forløb med kunstkonsulent Christina Wilson. Hun står blandt andet for individuel rådgivning og udvikling af kompetencer inden for organisation og ledelse.

For at komme i betragtning til en atelierplads skal du sende en motiveret ansøgning i PDF-format til bap@bikubenfonden.dk. Den skal indeholde:

  • Kort beskrivelse af påtænkt arbejde (max. 2 sider)
  • Visuelt materiale med eksempel på tidligere arbejde
  • Personlige oplysninger: navn, adresse, tlf., alder, uddannelse og dimisionsår.

Der er deadline 28. maj 2018

Du bliver vurderet på dine faglige kvalifikationer og på om du vil have særligt gavn af det individuelle rådgivningsforløb. Seks kandidater bliver udvalgt til interview. Herefter tilbydes tre kunstnere plads i atelierprogrammet.

Vedhæftet finder du opslag i pdf-format.

Du har mulighed for at besøge atelieret onsdag den 23. maj kl. 16, hvor Bikubenfonden sammen med de tre kunstnere, der arbejder i atelieret i øjeblikket, holder Open Studio og præsenterer nye værker. Læs mere her: https://www.facebook.com/events/880027222181044/

Bikubenfonden er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, som arbejder med at nyskabe muligheder for unge på kanten og for aktuel scene- og billedkunst. På det sociale område har fonden fokus på unge i aldersgruppen 13-30 år med komplekse sociale problemer. På kulturområdet har fonden fokus på scene- og billedkunst og bistår professionelle kunstnere og kulturinstitutioner med at gå nye veje. I 2017 anvendte Bikubenfonden 113 millioner kroner til filantropisk arbejde i Kongeriget Danmark.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy