Få vores nyheder på mail

Drømmer du om gratis atelierplads?

Pressemeddelelse   •   Maj 08, 2019 15:25 CEST

Værker af Martha Hviid og Matilde Duus, som arbejdede i Bikubenfondens atelier i 2017-2018

Nu har du muligheden for at ansøge om et af Bikubenfondens tre atelierlegater. For at komme i betragtning til legatet skal du være dimitteret i 2017,  2018 eller 2019 fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, Det Jyske Kunstakademi, Det Fynske Kunstakademi eller fra en tilsvarende uddannelse i udlandet. Der er ansøgningsfrist 27. maj 2019.

For at støtte op om overgangen fra studieliv til arbejdsliv tilbyder Bikubenfonden ud over atelierplads i 11 måneder et forløb med kunstkonsulent Christina Wilson. Hun står blandt andet for individuel rådgivning og udvikling af kompetencer inden for organisation og ledelse.

For at komme i betragtning til en atelierplads skal du sende en motiveret ansøgning i PDF-format til bap@bikubenfonden.dk. Den skal indeholde:

  • Kort beskrivelse af påtænkt arbejde samt behov for rådgivning (max. 2 sider)
  • Visuelt materiale med eksempel på tidligere arbejde
  • Personlige oplysninger: navn, adresse, tlf., alder, uddannelse og dimissionsår.

Der er deadline 27. maj 2019.

Du bliver vurderet på dine faglige kvalifikationer og på om du vil have særligt gavn af det individuelle rådgivningsforløb. Seks kandidater bliver udvalgt til interview. Herefter tilbydes tre kunstnere plads i atelierprogrammet.

Du har mulighed for at besøge atelieret tirsdag den 21. maj, hvor Bikubenfonden sammen med de tre kunstnere, der arbejder i atelieret i øjeblikket, holder Open Studio og præsenterer nye værker. Læs mere her

Bikubenfonden arbejder med at nyskabe muligheder for aktuel scene- og billedkunst.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.