Bikubenfonden deler erfaringer fra ansøgningsrunde på socialområdet

For at skabe åbenhed omkring måden at drive filantropi på og dele brugbar viden med omverdenen har Bikubenfonden fået lavet en analyse og en evaluering af sin seneste ansøgningsrunde på socialområdet ’Unge på kanten uden job og uddannelse’. Rapporten er nu tilgængelig.

I foråret 2018 øremærkede Bikubenfonden 30 mio. kroner til nye koncepter, som kan bringe udsatte unge tættere på job og uddannelse. Fonden modtog i alt 94 ansøgninger fra kommunale, private og civilsamfundsaktører. Syv ansøgninger er valgt ud til anden runde, hvor koncepterne videreudvikles. Medio april udvælges 2-3 koncepter, som Bikubenfonden støtter med op til 10 mio. kroner.

Ansøgningsrunden er en milepæl for Bikubenfonden, fordi fonden har valgt at gribe processen an på en ny måde. I stedet for at spørge til løsningen, har Bikubenfonden opfordret aktører på tværs af sektorer til at finde sammen om at definere og nuancere problemstillingerne og til at nytænke indsatserne.

Som et led i at skabe mere åbenhed om måden at drive fond på og bibringe viden til det sociale felt, har Bikubenfonden valgt at dele erfaringerne fra ansøgningsrunden med omverdenen.

Konsulenthuset Backscatter har på vegne af Bikubenfonden gennemført en analyse af ansøgningerne for at se på, hvilke problemstillinger, samarbejdskonstellationer og tematikker, der tegner sig som væsentligste tendenser. Undersøgelsen baserer sig på en kobling af automatiseret og manuel semantisk analyse af 90 af de modtagne ansøgninger, der i alt rummer 494 forskellige samarbejdspartnere.

Desuden har Backscatter foretaget en spørgeskemaundersøgelse, hvor ansøgerne har evalueret Bikubenfondens nye måde at udforme ansøgningsrunden på.

LÆS RAPPORTEN HER

Udvalgte indsigter fra analysen:

• Civilsamfundsorganisationerne har vist sig stærke i forhold til at byde ind med samskabelse og samarbejde på tværs: Knap hver anden ansøgning kommer fra civilsamfundet – 45 pct. af ansøgerne er civilsamfundsorganisationer. Kommuner og stat udgør 21 pct., det private (primært konsulenthuse og selvstændige) 23 pct. og uddannelsesinstitutioner 11 pct. Det vidner om en enorm stor initiativrigdom fra civilsamfundet, som har været dygtige til at afsøge nye samarbejder og etablere relationer med aktører på tværs af den private og offentlige sektor.
• Skævvridning i den geografiske spredning af ansøgninger: Over halvdelen af ansøgningerne fokuserer på at udvikle indsatser i hovedstadsområdet eller Region Midtjylland. Det er for så vidt ikke overraskende, da mange organisationer har base i hhv. København og Aarhus. Men det er et opmærksomhedspunkt, fordi den gennemsnitlige andel af 16-29-årige på kontakthjælp eller uddannelseshjælp er højst i de tre regioner, hvor færrest ansøgere vil sætte ind, nemlig Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Sjælland.
• Mest hyppige løsningselementer: Der er løsningselementer, som optræder hyppigere end andre i de koncepter, ansøgerne har beskrevet. Det drejer sig om:
  1. Brugen af mentorer (del af indsatsen i 38 ansøgninger)
  2. Facilitering af fællesskaber for udsatte unge (del af indsatsen i 18 ansøgninger)

Udvalgte indsigter fra evalueringen:

• Ansøgerne har etableret nye relationer og samarbejder: 75 pct. af ansøgerne har taget kontakt til nye, mulige samarbejdspartnere i forbindelse med ansøgningsrunden. I alt er 494 forskellige samarbejdspartnere er gået sammen om 94 ansøgninger. Det vil sige, at der er omkring 5 parter involveret i hver ansøgning. Det varsler godt for samskabelsen på det sociale område. Især fordi 36 i evalueringen svarer, at de arbejder videre med deres koncept, selvom de ikke er gået videre i ansøgningsrunden.
• En åben ansøgningsproces stiller højere krav til ansøgerne og er tidskrævende: De frie rammer i ansøgningsprocessen kan være svære at navigere i. På den ene side skaber det mulighed for kreativitet og nytænkning. På den anden side gør det processen uigennemskuelig i forhold til, hvilke kriterier, man som fond evaluerer og vælger ud fra.