Gå til indhold
Billedkunstner Alexander Brix Tillegreen. Fotograf: Lisa Diandra Krueger
Billedkunstner Alexander Brix Tillegreen. Fotograf: Lisa Diandra Krueger

Nyhed -

Bikubenfondens portrætserie Artistic Practice præsenterer Alexander Brix Tillegreen

Lytningens erfaringsrum og dybdepsykologiske lydillusioner er centrale elementer i Alexander Brix Tillegreens sanselige installationer. Hans lydværker kan gøre lytteren bevidst om egne subjektive sproglige, psykologiske og kulturelle referencer, der er essentielle forudsætninger for vores måde at opfatte omverdenen på.

Alexander Brix Tillegreens kunstneriske praksis har lyd som konceptuelt og formalistisk omdrejningspunkt. Herfra arbejder han undersøgende på tværs af medier og udtryksformer, såsom skulptur, grafik, maleri, installation og performance.

En gennemgående del af Tillegreens arbejde er udforskningen af forskellige betydningslag og forbindelser mellem det visuelle, det skulpturelle og det lydlige. I sine undersøgelser af, hvordan vi bevidst og ubevidst opfatter lyd i grænsefladerne mellem rum, krop, sprog og hukommelse, forbinder han sin egen kunstneriske tilgang med en række videnskabelige metoder gennem samarbejder og dialog med forskere inden for psykologi, musikvidenskab, neuroscience, stemmeæstetik og lingvistik ved Max Planck Institute for Empirical Aesthetics i Frankfurt.

En lydlig rejse ind i ukendte rum
Alexander Brix Tillegreens lydværker kan gøre lytteren bevidst om egne subjektive sproglige, psykologiske og kulturelle referencer, der er essentielle forudsætninger for vores måde at opfatte omverdenen på. Hans lydværk ‘Phantom Streams’ (2020-) tager udgangspunkt i fantom-ord; imaginære ordlyde, som lytteren selv forestiller sig at høre gennem oplevelsen af værket. Afhængigt af publikums individuelle, fysiske placering og bevægelse i rummet ændrer lytteoplevelsen sig markant. Lytterens egne sproglige referencer og underbevidsthed skaber yderligere grundlag for, at ordstrømmene fra højttalere i rummet sanses og opfattes vidt forskelligt. Publikum har derved muligheden for at få oplevelsen af at høre forbigående illusioner af udtalte ord og sætninger. Dermed opstår en særlig rumlig og kropslig delagtiggørelse af publikum i værket, hvor de gennem kroppens og psykens indlevelse tager del i en altomsluttende sanselighed, der kun vil opstå i det enkelte specifikke lytteøjeblik.

”Alexander Brix Tillegreen formår at sætte fokus på kunsten i et eksperimenterende samspil med vores omverden. Konkret er han optaget af hørelsens betydning for os som del af vores sanseapparat, særligt det kropslige og psykologiske erfaringspotentiale, der er i lytteoplevelsen. Han arbejder med en imponerende interdisciplinær spændvidde med forskning inden for både psykologi, musikvidenskab, neuroscience, stemmeæstetik og lingvistik. Denne flerstrengede nysgerrige og undersøgende tilgang har et stort kunstnerisk potentiale med en international rækkevidde i sig,” siger Mette Marcus, direktør i Bikubenfonden.

Bikubenfonden har udpeget Alexander Brix Tillegreen til fondens portrætfilmserie Artistic Practice, der udfolder lovende kunstneriske praksisser. Som en del af indsatsen fik han mulighed for at pege på en international profil som samtalepartner i det interview, der indgår i filmen. Valget faldt på Dr. Vanessa Joan Müller, tysk kunsthistoriker, forfatter og kurator og tidligere head of dramaturgy ved Kunsthalle Wien.

Alexander Brix Tillegreen’s auditory works materialize through the subjective encounter of the audience, animating the listeners to explore their own perception of a fascinating sonic reality that is hard to describe. Connecting artistic and scientific, Tillegreen’s research on subjective listening processes, linguistics and the individual memory is quite unique. His approach to sculpture (in the broadest way) rethinks the way we position ourselves in the world and challenges many certainties. I am sure that he will continue to create surprising auditory and spatial scenarios and take us on a journey into sonic spheres yet to be discovered,” fortæller Vanessa Joan Müller om sin forståelse af Alexander Brix Tillegreens praksis.

Se filmen her: Alexander Brix Tillegreen on Vimeo

Alexander Brix Tillegreen arbejder pt. på en række nye projekter. I Danmark er han aktuel i foråret 2022, hvor han 1. april åbner en soloudstilling på O – Overgaden Institut for Samtidskunst i København.  I samme periode åbner en anden stor soloudstilling på museet FuturDome i Milano, og i efteråret er han artist-in-residence og udstillingsaktuel igen med en solo-præsentation på I:Projects i Beijing. Han har også et kommende soloalbum på vej, der udgives på det legendariske tyske pladeselskab og kunstneriske platform Raster-Media, som også er planlagt i løbet af 2022. Sideløbende med sine kunstneriske projekter arbejder han løbende med sin interdisciplinære kunstneriske forskning i samarbejde med Max Planck Institute for Empirical Aesthetics. I denne forbindelse er der flere udgivelser i bogform, artikler og kataloger på vej.

FAKTA om billedkunstner Alexander Brix Tillegreen
Alexander Brix Tillegreen (f. 1991, København) er uddannet fra Städelschule i Frankfurt Tyskland og Cooper Union School of Art, New York, USA. Sideløbende har han læst kunsthistorie og sound studies ved Københavns Universitet.

Hans værker er præsenteret på festivaler og i internationale solo- og gruppeudstillinger, herunder: Basis, Frankfurt, Museum für Moderne Kunst Frankfurt, CTM Transmediale Festival Berlin, fffriedrich Frankfurt, Kunstverein Wiesen, Agnes Maybach Köln, Kunsthalle Darmstadt, Roskilde Festival, STRØM Festival, CPH DOX, Eufonia Festival Berlin, Galerie Jean Claude Maier, Galleri Tom Christoffersen, Fotografisk Center, Code Art Fair og Statens Museum for Kunst.

Alexander havde plads i Bikubenfondens atelierprogram 2018-2019.

FAKTA om Artistic Practice
Artistic Practice er et person- og værknært filmportræt af en dansk kunstner eller kunstnerduo med særligt lovende praksis og potentiale.

Bikubenfonden stiller Artistic Practice til rådighed for kunstnerne som et led i en internationalisering af dansk kunst. Målet er at bidrage til at løfte og styrke kunstnernes synlighed i deres videre karriere.

Artistic Practice – Alexander Brix Tillegreen er produceret af Blik film for Bikubenfonden

Kommende kunstnere i Artistic Practice-serien er
Scenograf Ida Grarup
Kunstnerisk leder af Black to Normal, Marie Lydie Nokouda
Billedkunstner Jens Settergren
Billedkunstner Marie Munk
Billedkunstner Linda Lamingnan
Koreograf Hilde Sandvold
Kunstnerduoen How to Kill A dog

Tidligere udgivelser i Artistic Practice-serien
Billedkunstner Jakob Kudsk Steensen: https://vimeo.com/347042970
Kunstnerduoen Astrup og Bordorff: https://vimeo.com/392665773
Koreograf og formskaber Gunilla Lind: https://vimeo.com/402526925  
Teaterinstruktør Sargun Oshana: https://vimeo.com/429552902
Billedkunstner Hannibal Andersen: https://vimeo.com/593250249

Emner

Kategorier

Kontakt

Iben Haugaard

Iben Haugaard

Pressekontakt Kommunikationschef 26 22 09 26
Jeppe Bo Rasmussen

Jeppe Bo Rasmussen

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på kunstområdet 24 40 18 97
Emilie Beck Vestergaard

Emilie Beck Vestergaard

Pressekontakt Digital redaktør Digital og visuel kommunikation 20 95 22 70
Emilie Refsgaard

Emilie Refsgaard

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på socialområdet (barselsvikar) 30 48 46 40
Marie Futtrup

Marie Futtrup

Pressekontakt Senior kommunikationskonsulent 31 78 59 27

Relateret materiale