Organisationer i fælles opråb: Radikal ændring er nødvendig for at sikre anbragte unge god støtte i overgangen til voksenlivet

Skal en anbringelse også føre til et godt voksenliv, er der brug for radikalt at ændre, hvordan vi som samfund støtter anbragte unge i overgangen. Det er budskabet fra seks organisationer på anbringelsesområdet, der anbefaler, at unge får ret til dynamisk støtte baseret på deres egne ønsker og behov – indtil han eller hun ikke har brug for det længere. Dette skal sikres gennem ungeparagraffer i Barnets Lov.

Der er brug for en radikal ændring af anbringelsesområdet, hvor vi sætter de unge først. Den nuværende støtte, det såkaldte efterværn, kommunerne har mulighed for at tilbyde anbragte unge i dag, er langt fra god nok. Der er blandt andet alt for stor forskel på, hvilken støtte de unge får. Det mener Dansk Socialrådgiverforening, De Anbragtes Vilkår, Socialpædagogerne, Børns Vilkår, Foreningen af Døgn og Dagtilbud og Bikubenfonden, der udgør arbejdsgruppen Policy Lab.

”Når vi som samfund vælger noget så indgribende som at fjerne et barn fra sine forældre, skal vi som samfund forpligte os på at tage ansvar for det barn – indtil han eller hun ikke har brug for os mere. Det skal en ændring af anbringelsesområdet sikre. For som det er i dag, taber vi alt for mange til hjemløshed og misbrug, når anbringelsen ophører,” udtaler parterne bag Policy Lab.

De seks aktører har i regi af Policy Lab set nærmere på, hvordan vi bør indrette og udvikle anbringelsesområdet i overgangen til voksenlivet. Aktørerne præsenterer anbefalingerne tirsdag den 1. september, når Alliancen for Anbragte Børn og Unge afholder konference på Christiansborg om netop efterværn og anbragte børn og unges overgang til voksenlivet.

Udgangspunktet for anbefalingerne er tidligere anbragte unges egne erfaringer og ønsker til ændringer i støtten. De kalder på sammenhæng og kontinuitet i støtten; menneskelige møder med fagprofessionelle, der giver handlekraft; adgang til fællesskaber og dynamisk mulighed for støtte.

”Skal vi leve op til de unges ønsker, kræver det, at vi fuldstændig ændrer den måde, de unge møder ’systemet’ på. De unge skal opleve at blive sat i centrum, så den enkelte unge eksempelvis ikke bare inddrages i handleplaner, men guides i at have styringen mod et selvstændigt voksenliv,” siger David Adrian Pedersen, der er bestyrelsesformand for De Anbragtes Vilkår og talsperson for Policy Lab.

Ny dynamisk overgangsperiode skal sikre, at de unge bliver rustet til et selvstændigt voksenliv
Aktørerne bag Policy Lab anbefaler, at de unge fremadrettet skal have ret til støtte fra de er 15 år, til de er 25 år – med mulighed for at forlænge til det 27. år, hvis den unge oplever, der er behov for det. I dag træffer myndigheden afgørelse om støtte i overgangen – efterværn – ved det 18. år ud fra et fagligt skøn – men i praksis ud fra vidt forskellige kriterier. Unge oplever denne overgang som meget brat, og de risikerer at stå helt alene.

”Forberedelse til et selvstændigt voksenliv skal indgå som en naturlig del af anbringelsen, så man ikke risikerer som 18-årig at være overladt til sig selv og miste fodfæste. Med en samarbejdsaftale mellem den unge og myndigheden, der bliver indgået ved det 15. år og hyppigt bliver opdateret, kan vi opnå en mere dynamisk overgangsperiode, hvor støtten løbende tilpasses efter behov i samarbejde med den unge. Den unge kan frasige sig støtte i en periode, men kan altid vende tilbage indtil det 25. år med mulighed for forlængelse, hvis tilværelsen begynder at slå knuder,” siger David Adrian Pedersen, der fortsætter:
”Vi må huske på, at andre unge kan læne sig op ad deres forældre og forberede sig langsomt på voksenlivet. Den mulighed har anbragte unge ikke.”

Aktørerne bag Policy Lab anbefaler desuden, at myndighederne skal forpligte sig på at arbejde sammen med de unge om at opnå tre ligestillede målsætninger for et selvstændigt voksenliv, nemlig netværk og relationer, uddannelse/job og bolig.

Barnets Lov skal indeholde en ungedel
Regeringen har lagt op til en Barnets Lov. Den bør inkludere et afsnit, der tager særligt afsæt i de unge, mener aktørerne bag Policy Lab.

”Ungeparagraffer i Barnets Lov skal netop skitsere fundamentet for den radikale ændring i støtten til de unge i overgangen fra anbringelse til voksenlivet. Det afgørende her er, at paragrafferne sender et tydeligt signal om, at en anbringelse også er trædesten til et godt voksenliv – et vigtigt signal i forhold til at ændre tænkningen og dermed praksis radikalt.” siger David Adrian Pedersen, der tilføjer:
”Hver gang en ung mister fodfæste og havner i hjemløshed uden job og uddannelse, er det en falliterklæring for samfundet. Vi skal se anbragte unge som en ressource, vi kan og vil investere i, fordi denne gruppe er vores ansvar, og det betaler sig,” siger David Adrian Pedersen.

Ungeparagraffer i Barnets Lov gør det ikke alene. Lovens intentioner skal løftes af værdier, kultur, faglighed og rammer for at have den ønskede effekt i praksis. Udover de anbefalinger, aktørerne bag Policy Lab præsenterer i dag, har de enkelte organisationer desuden forpligtet sig til at fortsætte med at udvikle konkrete tiltag, der støtter op om, at anbragte unge får en god overgang til voksenlivet.

Læs Policy Labs anbefalinger til ”En god overgang fra anbringelse til voksenlivet” her

Læs mere om Policy Lab her

Citater fra de øvrige medlemmer af Policy Lab:
Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår:
”Efterværnet har spillet fallit. At fylde 18 år betyder ikke, at anbragte unge automatisk er klar til at flytte i eget hjem. Det er afgørende, at vi – som en familie ville gøre det – lytter til, hvad de unge har brug for, før vi slipper taget. Der kan være brug for hjælp til at fastholde et støttende netværk, holde styr på økonomien og søge uddannelse eller job. Modsat mange andre unge har tidligere anbragte sjældent mulighed for at ringe hjem og få gode råd og hjælp. De har ofte både et dårligere udgangspunkt, mindre støtte og langt større udfordringer – lad os som samfund hjælpe dem meget bedre, end vi gør i dag.”

Søren Skjødt, formand for Foreningen af Døgn og Dagtilbud:
”Anbefalingerne repræsenterer en stærk tro på de unge og deres udviklingspotentiale frem for, at de skal passe ind i bestemte kasser. Hvis vi får omsat det ungesyn til praksis, vil det medføre en afgørende forskel for støtten til de unge. Vi kan reelt sætte deres behov først med en dynamisk overgangsperiode, hvor støtten løbende tilpasses.”

Ditte Brøndum, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening:
"Når man lytter til de tidligere anbragte unge og ser på tallene for, hvordan de i gennemsnit klarer sig sammenlignet med unge, der ikke er anbragt – så er det tydeligt, at vi kan og skal gøre det bedre. Hos socialrådgiverne mener vi, det er centralt, at der tidligst muligt sættes ind med en sammenhængende indsats. Vi mener, at en dynamisk ungeplan fra den unge fylder 15 år kan være et godt redskab. Men et redskab gør det ikke alene. Det er også vigtigt, at der er mange fagprofessionelle og andre omkring den unge, der tager medansvar og støtter op. Det er afgørende, at vi som socialrådgivere har rammer, kvalifikationer og fagligt handlerum – og dermed reelt mulighed for at skabe den nødvendige relation til den unge. Det er en vigtig forudsætning for, at vi sammen med den unge kan holde fast i, at vi har en plan, og at vi ikke slipper, før den unge har fodfæste i livet." 

Benny Andersen, forbundsformand i Socialpædagogerne:
”Vi oplever, at der er alt for stor forskel på, hvilken hjælp man får som ung. Det er nærmest postnummeret, der er afgørende for, om de får hjælp – og hvilken hjælp de får. Det er ganske enkelt uacceptabelt, og det er noget af det, vi her forsøger at gøre op med. Der er behov for, at vi nytænker efterværnet – og at vi faktisk tænker det ind langt tidligere i det anbragte barns liv. Der skal fokus på, hvordan vi kan styrke et anbragte barns muligheder for et godt liv. Selv børn med en tryg opvækst i en kernefamilie vil jo ikke stå helt alene – uden sikkerhedsnet – bare fordi de bliver 18 år. Hvorfor skal de anbragte børn så det?”

Sine Egede, chef for socialområdet i Bikubenfonden:
"For at kunne skabe en reel forandring i de anbragte unges overgang til voksenlivet, skal vi forstå og lære af (tidligere) anbragte unges erfaringer og syn og tænke på tværs af faggrænser og systemer. Det har netop været udgangspunktet for arbejdet i Policy Lab, og her kom vi hurtigt til den erkendelse, at et efterværn 2.0 ikke kommer til at ændre noget. For sagen er, at vi er nødt til fundamentalt at ændre ’systemet’ og tænkningen på anbringelsesområdet. De unge skal først, vi skal arbejde med at understøtte deres handlekraft, og vi skal basere samfundets støtte på de unges ønsker og behov og ikke på systemets præmisser.”

For yderligere oplysninger:
– Bikubenfonden: Marianne With Bindslev, chef for Public Affairs, telefon: 2067 3038
– Børns Vilkår: Julie Troldborg, pressechef, telefon: 2020 4459
– De Anbragtes Vilkår: Inger Winther Johannsen, sekretariatsleder, telefon: 2271 0625
– Dansk Socialrådgiverforening: Bjarke Hartmeyer Christiansen, journalist, telefon: 2627 9914
– Foreningen af Døgn og Dagtilbud: Søren Skjødt, formand, telefon: 2023 0016
– Socialpædagogerne: Benny Andersen, forbundsformand, telefon: 4055 0982

En radikal ændring af støtten mellem anbringelse og voksenlivet
FRA VISION TIL HANDING

Om Policy Lab
Bikubenfonden arbejder for at sikre alle anbragte unge den støtte, de har brug for i overgangen til voksenlivet. På den baggrund har fonden taget initiativ til Policy Lab 2020, der samler centrale aktører på anbringelsesområdet med hver deres perspektiv og indsigt.

Formålet er ved fælles hjælp og med udgangspunkt i de anbragte unges egne ønsker og behov at nyskabe politiske løsninger, der i højere grad end i dag kan sikre unge den hjælp, de har brug for i overgangen mellem anbringelse og voksenliv.

Medlemmerne af Policy Lab 2020 er: Dansk Socialrådgiverforening, De Anbragtes Vilkår, Socialpædagogerne, Børns Vilkår, Foreningen af Døgn og Dagtilbud og Bikubenfonden.