Gå til indhold
På billedet: Adm. direktør Søren Kaare-Andersen, Mette Marcus og Sine Egede Eskesen. Foto: Ulrik Jantzen
På billedet: Adm. direktør Søren Kaare-Andersen, Mette Marcus og Sine Egede Eskesen. Foto: Ulrik Jantzen

Nyhed -

Bikubenfonden ruster sig til fremtiden med udvidelse af direktionen

Etableringen af et større community for sociale og kunstneriske organisationer kræver en ny organisering af Bikubenfonden. I fremtiden vil adm. direktør Søren Kaare-Andersen derfor tegne direktionen sammen med de nuværende chefer for henholdsvis socialområdet og kunstområdet Sine Egede Eskesen og Mette Marcus.

Som meddelt i marts vil Bikubenfonden etablere et nyt sted i Københavns Nordvestkvarter med fokus på samarbejde, udvikling og innovation inden for socialområdet samt aktuel scene- og billedkunst. Den vision kræver en ny organisering, og ved seneste bestyrelsesmøde blev det derfor besluttet af udvide Bikubenfondens direktion. I fremtiden vil adm. direktør Søren Kaare-Andersen tegne direktionen sammen med nuværende chefer for henholdsvis socialområdet og kunstområdet Sine Egede Eskesen og Mette Marcus.

- Vi tror grundlæggende på, at vi sammen med andre er langt stærkere til at skabe varige forandringer for socialt udsatte og bedre rammer og muligheder for billed- og scenekunsten, end hvis vi arbejder hver for sig. Derfor er vi i gang med at tegne linjerne for et community, der arbejder for innovation og udvikling på de to områder. Det kræver en ny organisering, og derfor træder Sine Egede Eskesen og Mette Marcus nu ind i direktionen, fortæller adm. direktør Søren Kaare- Andersen, der ser frem til at arbejde i den nye konstellation:

- Vi har igennem otte år arbejdet tæt sammen om at flytte Bikubenfonden mod en mere samarbejdsorienteret måde at være fond på, og jeg glæder mig til at fortsætte udviklingsarbejdet sammen med Sine og Mette.

Sine Egede Eskesen vil fortsat være ansvarlig for Bikubenfondens arbejde på socialområdet. Mens Mette Marcus fortsat er ansvarligt for Bikubenfondens arbejde på kunstområdet.

Finansdirektør drosler ned
Udvidelsen af direktionen falder samtidig med, at Bikubenfondens finansdirektør Henning Skovlund Pedersen drosler ned for arbejdet for at få mere tid til andre dele af livet. Henning Skovlund Pedersen (71) har været ansat i fonden siden 2001. Først som økonomichef og siden 2006 som finansdirektør. Han fortsætter på nedsat tid som særlig rådgiver i udviklingen af den ejendom, Bikubenfonden har købt i Københavns Nordvestkvarter. Derudover fortsætter han med at være ansvarlig for den naturfaglige udvikling af Svanninge Bjerge – Bikubenfondens naturområde på Sydfyn, som han selv har været med til at omdanne fra produktionsskov til vildskov

- Henning Skovlund Pedersen har været med til at skabe hele det fundament, Bikubenfonden bygger på i dag. Blandt andet ved udviklingen af en moderne finansstyring samt erhvervelsen og aktivt medejerskab af virksomheden Enkotec A/S. Han har gjort et fantastisk stykke arbejde, og man kan ikke overvurdere den betydning, han har haft for fonden. Vi er derfor meget glade for, at vi får lov at beholde ham lidt endnu, siger adm. direktør Søren Kaare-Andersen.

I forbindelse med at Henning Skovlund Pedersen stopper som finansdirektør, har Bikubenfonden givet rådgivningsmandat til fondsmæglerselskabet Secure Spektrum. Det vil fortsat være Bikubenfonden, der træffer beslutning om og eksekverer investeringer.


FAKTA

Direktør Sine Egede Eskesen
Sine Egede Eskesen har været ansat i Bikubenfonden som chef for socialområdet siden 2013 og står for at udvikle og drive fondens indsatser på socialområder med fokus på at nyskabe muligheder for unge i alderen 13 til 30 år ramt af komplekse sociale problemer og styrke dem i at mestre deres eget liv. Ligesom hun står for at udvikle fondens overordnede strategi og filantropiske virkemidler. Hun er oprindeligt uddannet Kaospilot og har siden suppleret med strategiuddannelse fra INSEAD og senest CBS executive bestyrelsesuddannelse. Desuden har Sine Egede Eskesen blandt andet en fortid som direktør og partner i Strategi - og innovationshuset Next Step.

Direktør Mette Marcus
Mette Marcus har været ansat i Bikubenfonden som chef for kunstområdet siden 2013 og står for at udvikle og drive fondens kunstområde med fokus på at realisere potentiale for kunstnere og kunstinstitutioner indenfor billed- og scenekunst. Ligesom hun står for at udvikle fondens overordnede strategi og filantropiske virkemidler. Hun er uddannet kunsthistoriker og har siden suppleret med strategiuddannelse fra INSEAD og senest CBS executive bestyrelsesuddannelse. Desuden har Mette Marcus blandt andet en fortid som museumsinspektør på Louisiana Museum of Modern Art.

Bikubenfondens køb af Thoravej i Nordvest
Per 1. marts 2021 overtog Bikubenfonden en ældre bygning på Thoravej i Københavns Nordvestkvarter. Her er det planen at etablere et nyt sted med fokus på samarbejde, udvikling og innovation og flytte sammen med nogle af de organisationer, fonden samarbejder med om nyskabelse inden for social- og kunstområdet. Læs mere her.

Kategorier

Kontakt

Iben Haugaard

Iben Haugaard

Pressekontakt Kommunikationschef 26 22 09 26
Jeppe Bo Rasmussen

Jeppe Bo Rasmussen

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på kunstområdet 24 40 18 97
Emilie Beck Vestergaard

Emilie Beck Vestergaard

Pressekontakt Digital redaktør Digital og visuel kommunikation 20 95 22 70
Emilie Refsgaard

Emilie Refsgaard

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på socialområdet (barselsvikar) 30 48 46 40
Marie Futtrup

Marie Futtrup

Pressekontakt Senior kommunikationskonsulent 31 78 59 27

Relateret materiale

Bikubenfonden har overtaget bygningen på Thoravej 29 med visionen om at etablere et nyt sted med fokus på samarbejde, udvikling og innovation.

Bikubenfonden flytter til Københavns Nordvestkvarter

Per 1. marts 2021 overtager Bikubenfonden en ældre bygning på Thoravej i Københavns Nordvestkvarter. Her er det planen at flytte sammen med nogle af de organisationer, fonden samarbejder med om nyskabelse inden for social- og kunstområdet.

Bikubenfonden søger Community Udvikler

Bikubenfonden søger Community Udvikler

Vil du være med til at udvikle et community, hvor forskellige fagligheder og samfundsaktører arbejder sammen om at skabe varige forandringer for udsatte unge og bedre rammer og vilkår for en nyskabende kunstscene? Og har du flere års konkret erfaring med udvikling af et community. Så er du måske vores nye Community Udvikler. Deadline for ansøgninger 1. juni 2021.