Pressemeddelelse -
Årets Reumert: Udskiftning af jurymedlemmer
Operasanger og P2-vært Stine Rosengren og dramaturg Susanne Hjelm Pedersen indtræder i Reumert-juryen
Det glæder os at byde velkommen til Stine Rosengren og Susanne Hjelm Pedersen som nye medlemmer af Reumert-juryen. De indtræder i stedet for Michael Bojesen, operachef for Malmø Opera og Mads Thygesen, Rektor for Den Danske Scenekunstskole, der er fratrådt pga. travlhed med andet arbejde.
Stine Rosengren er diplomuddannet klassisk sanger fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har arbejdet som freelance operasanger siden 2003. I 2012 tog hun en fagjournalist-uddannelse og arbejder nu primært som vært på P2.
Susanne er uddannet dramaturg fra Aarhus Universitet og University of Toronto. Hun har tidligere arbejdet som dramaturg på Aarhus Teater og Dramatikeruddannelsen i Aarhus. Hun er tilknyttet Dramaturgi på Aarhus Universitet og underviser i teori og refleksion på Den Danske Scenekunstskole i Odense. Hun er desuden redaktionsmedlem ved Peripeti – Tidsskrift for dramaturgiske studier og arbejder sideløbende freelance som dramaturg.
Stine og Susanne skal sammen med vores øvrige Reumert-jury være med til at se og vurdere scenekunst over hele Danmark med henblik på at sætte fokus på den levende scenekunst og hædre nogle af vores største kunstnere ved Årets Reumert.
Juryen (2017-2018) består således af:
- Anne Middelboe Christensen – Teateranmelder, cand.mag., Information og Teateravisen.dk
- Charlotte Mors– Kunstnerisk leder, cand.mag., Danseværket
- Gregers Dirckinck-Holmfeld – Forfatter & teaterkritiker, gregersDH.dk
- Henning Sprogøe – Skuespiller, tidligere teaterchef og uddannelsesleder på Den Danske Scenekunstskole
- Henrik Lyding – Teateranmelder, mag.art., Jyllands-Posten og dk4
- Ida Krøgholt – Lektor i dramaturgi, Ph.d., Aarhus Universitet
- Jakob Steen Olsen – Teaterredaktør, cand.mag., Berlingske
- Lene Grønborg Poulsen, Teateranmelder, cand.public., ISCENE
- Lene Kryger – Kulturredaktør og teateranmelder, Fyens Stiftstidende & Fyns Amts Avis
- Me Lund – Journalist og forfatter, mag. art.
- Monna Dithmer – Teateranmelder, mag.art., Politiken
- Rie Hammer – Chefredaktør ISCENE
- Stine Rosengren – Operasanger, Radio og TV-vært, DR
- Susanne Hjelm Pedersen – Dramaturg, cand. mag., Den Danske Scenekunstskole m.fl.
- Tore Leifer Radiovært og programmedarbejder, cand.mag., DR
Desuden indgår følgende i Årets Reumert-jury:
Æresmedlem (ikke stemmeberettiget)
- Kreativ direktør Christian Have, Have Kommunikation
Bikubenfondens repræsentanter i Reumert-juryen
- Direktør Søren Kaare-Andersen
- Chef for kulturområdet Mette Marcus
- Koordinator for Reumert-juryen Signe Bjerregaard Brok
Juryen er allerede i fuld gang med at vurdere forestillinger i denne sæson, som i Reumert-sammenhæng løber fra 19. april 2017 - 24. april 2018. Nominerede til Årets Reumert 2018 offentliggøres ved jurymøde den 30. april.
Årets Reumert 2018 finder sted lørdag den 9. juni i Skuespilhuset.
Kontakt
Du kan finde alle jurymedlemmers kontaktinfo her
Har du spørgsmål angående Årets Reumert og juryen, så kontakt projektleder i Bikubenfonden Signe Bjerregaard Brok, tlf. 33 77 93 84, mail: sbb@bikubenfonden.dk
Related links
Emner
Kategorier
Bikubenfonden er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, hvis afkast går til sociale og kulturelle formål, som er til gavn for samfundet. I 2016 anvendte fonden 92 millioner kroner til filantropisk arbejde i Kongeriget Danmark. På det sociale område har fonden særligt fokus på unge i aldersgruppen 13-30 år med komplekse sociale problemer. På det kulturelle område har fonden særligt fokus på scenekunst og billedkunst.