Forløb i naturen skal hjælpe udsatte unge med at mestre hverdagen
Et nyt initiativ skal over de næste tre år udvikle metoder og undersøge, hvordan natursociale forløb kan bidrage til udsatte unges evne til at kunne mestre deres eget liv. Københavns Universitet og Bikubenfonden er initiativtagere til 'Natur til et godt liv-Laboratoriet', hvor de sammen med en række udvalgte partnere skal skabe ny viden på området.