Gå til indhold

Emner: Kunst, kultur, underholdning

  • Årets Reumert præsenterer dansk scenekunsts nye store talenter

    Hermed løftes sløret for de ti navne, som er blevet udnævnt til at være dansk scenekunsts nye store talenter – og som således vil modtage de særlige talentpriser ved Årets Reumert den 22. juni. Hvert af de ti navne modtager foruden prisen også 20.000 kroner, ligesom de alle vil blive portrætteret på DR K i ugen op til Årets Reumert.

  • Kronprinsparrets Priser rykker hjem til Danmark

    Kronprinsparrets Priser skabte stor international interesse for danske kunstnere, da prisuddelingen blev afholdt i operahuset i Sydney i efteråret. Den 27. september 2014 uddeler Kronprinsparret sine priser for 10. gang – denne gang i Musikkens Hus i Aalborg, som netop er blevet indviet.

  • Billetsalget til Årets Reumert starter nu

    Nomineringerne til Årets Reumert er på plads. Årets Reumert 2014 finder i år sted på Det Kongelige Teaters Gamle Scene og fra i dag kl. 10 sættes billetsalget i gang via www.kglteater.dk. Prisshowet gennemføres for første gang som en særforestilling iscenesat af sidste års Reumert-vindende instruktør Minna Johannesson.

  • Ny Reumert-jury på plads

    I går offentliggjorde Bikubenfonden og Reumert-juryen nomineringerne til Årets Reumert 2014, som afholdes den 22. juni på det Kongelige Teaters Gamle Scene. Samme dag blev en ny Reumert-jury udpeget til at varetage de kommende to års juryarbejde.

  • John Kørner bag ny Årets Reumert-statuette

    Ikke alene får Årets Reumert et helt nyt format i år – prisuddelingen får også en helt ny statuette. John Kørner har skabt statuetten som et indvendigt forsølvet glaskunstværk.

  • Australske studerende kan kickstarte udviklingen af B&W-området København

    Mandag startede fem australske studerende deres ophold i København som del af udvekslingsprogrammet MADE by the Opera House, der blev lanceret af Kronprinsparret i forbindelse med Sydney Operahusets 40 års jubilæum i oktober. I de kommende seks uger skal de studerende arbejde tværfagligt hos Henning Larsen Architects med projektet ”A Eurovision to last a century".

  • Årets Reumert får nyt format

    Bikubenfonden sprænger nu rammerne for, hvordan Årets Reumert-priserne bliver uddelt. Fonden kan i dag fortælle, at der er et helt nyt format på vej for Danmarks største scenekunstpris, Årets Reumert, som finder sted for 16. gang den 22. juni 2014.

  • Kronprinsparrets Priser uddelt i operahuset i Sydney

    Kronprinsparrets Priser blev uddelt ved et storstilet show i operahuset i Sydney. Kronprinsparrets Kulturpris gik til de kunstneriske kræfter bag de første sæsoner af Forbrydelsen og Borgen. Natteravnene modtog Kronprinsparrets Sociale Pris. De unge musikere Rune Tonsgaard Sørensen, violinist og MØ alias Karen Marie Ørsted, sangerinde og sangskriver fik overrakt Kronprinsparrets Stjernedryspriser.

  • Dansk-australsk udvekslingsprogram skudt i gang af H.K.H. Kronprins Frederik

    Fredag den 25. oktober blev det nye dansk-australske tværfaglige udvekslingsprogram 'MADE by the Opera House' lanceret i Sydney med deltagelse af bl.a. Kronprinsparret og Kulturminister Marianne Jelved. Ved samme lejlighed blev navnene på det første hold australske udvekslingsstuderende offentliggjort.

  • CaféTeatret modtager millionbevilling til nyskabelse af scenekunsten

    Bikubenfonden har for en treårig periode bevilget CaféTeatret 3 mio. kr. til at realisere projektet 'Mod en ny scenekunst'. Donationen imødekommer teatrets mål om at udvikle en ny arbejdsmetode, der forholder sig til reel etableret viden samt til at oprette et laboratorium, der skal udvikle en ny og anderledes scenekunst.

  • Studerende får opført konkurrencevindende projekter

    Vinderne af Bikubenfondens arkitektkonkurrence om udformningen af udsigtsposter til naturområdet Svanninge Bjerge på Sydfyn er netop afsløret ved en reception i Fondenes Hus. Forslagene, der har vundet første- og andenpræmien, bliver nu realiseret og kan tages i brug til foråret.

  • Fascinerende billeder fra dansk naturperle

    Bikubenfonden har netop lanceret ny hjemmeside som foreløbig kulmination på omfattende fotoprojekt med fotograf Casper Tybjerg. Hjemmesiden er fyldt med Tybjergs fascinerende naturbilleder og omfattende materiale om naturperlen Svanninge Bjerge på Sydfyn.